Skal du fÞlge Nordea pÄ Snapchat?

FotorCreated

Jeg blev nysgerrig, da jeg sÄ, at Nordea nu skulle pÄ Snapchat. Finanssektoren er virkelig en sektor, som halter efter, nÄr det kommer til at forstÄ unge mennesker som kunder og tale til dem i ÞjenhÞjde. Derfor bliver jeg altid sÄ glad, nÄr banker prÞver noget nyt. GlÊden varede desvÊrre kort, og jeg kommer her med min vurdering af Nordeas premiere pÄ Snapchat.

For det fÞrste kan man ikke bare sÊtte nogle unge bankrÄdgivere til at styre sin Snapchat og sÄ er alt fantastisk. Bare fordi man er ung, er det ikke sikkert, man kan formidle, hvad unge mennesker har brug for.

For det andet, skal kanalen give mig mervĂŠrdi. Jeg har ikke brug for reklamer, jeg har brug for lĂžsninger pĂ„ mit problem eller noget, som gĂžr mit liv sjovere. Jeg har ikke brug for snaps om, at jeg kan chatte med banken eller snaps, hvor jeg fĂ„r vist, hvor jeg skal finde kontaktoplysninger i app’en.

Jeg er vokset op i den digitale tidsalder, jeg er intuitiv – den oplysning finder jeg lynhurtigt. Hvad har jeg sĂ„ brug for? Jeg har brug for hjĂŠlp til at styre min Ăžkonomi. Hvordan bruger jeg fĂŠrre penge uden at virke som en social amĂžbe eller nĂŠrigrĂžv? Og jeg har ikke brug for snaps fra en kanal, der hedder NordeaUngDk. Det lugter bare sĂ„ meget af virksomhed. Kald den dog BankrĂ„dgiveren, finanshajen, whatever. Bare ikke noget der skriger “kĂžb mine produkter for vi er sĂ„ hip med de unge”. Hvis jeg synes indholdet er fedt, sĂ„ skal jeg nok hurtigt finde ud af, hvem der stĂ„r bag. Kunsten er at gĂžre det diskret. LĂžs folks problemer, og sĂ„ kan de takke dig bagefter. Men det er typisk banker ikke at vil give noget gratis vĂŠk. Det skal plastres til med virksomhedens navn. Men hvis man ville vide en smule om sin mĂ„lgruppe, sĂ„ ville man ogsĂ„ vide, at millenials (den unge generation) i langt hĂžjere grad har tiltro til personer/karakterer snarere end virksomheder. Vi vil have den personlige validation, det er jo ogsĂ„ derfor sĂ„ mange bloggere reklamerer for virksomheder.

Nu har jeg fÄet set tre snaps. Der har ikke vÊret en her fredag/lÞrdag. Det er jo netop i de dage, man har brug for hjÊlp til at styre pengene. Og hvorfor har alle tre snaps vÊret pÄ kontoret? Kommer I aldrig ud?

Jeg tror desvĂŠrre ikke det bliver et hit. SĂ„ skulle der i hvert fald vĂŠre nogen med nogle stĂžrre nosser, som ikke var sĂ„ fokuseret pĂ„ aktionĂŠrer eller “korrekt” opfĂžrsel. Snapchat er jo netop det upolerede, det ĂŠrlige og der hvor voksne ikke er. Hold kĂŠft, hvor jeg glĂŠder mig til at se en bank tale om finans i ĂžjenhĂžjde.

Fredagsfinans #43

giphy (4)

PÄ en mÄde giver det ikke meget mening at udgive en fredagsfinans, der handler om andet end sagen med Skat. Men jeg prÞver alligevel.

FÞrst og fremmest, sÄ er det gÄet helt galt hos Skat, der vil droppe at indkrÊve gÊld for flere milliarder hos danskerne. Det vil angiveligt vÊre dyrere at inddrive pengene end bare at eftergive gÊlden. Det er i sÄdan et Þjeblik, at jeg ville Þnske, at jeg havde gÊld til staten. Det havde tydeligvis kunne betale sig.

Jeg gÄr sÄdan og hÄber pÄ, at vi nÊste fredag kan erfare, at SU-styrelsen har lavet et kÊmpe fuck up, sÄ jeg kan fÄ eftergivet min SU-gÊld.

Nu skal Skat sÄ bruge 7 milliarder kroner pÄ at rette op pÄ fejlene. Jeg forudser, at der bliver ansat en masse mellemledere til at svinge en pisk og dernÊst skrive en rapport om det. Bureaukrati ftw!

Til noget mere jordnÊrt, sÄ kan man nu ogsÄ betale med en fingerring i butikkerne. Det skriver Finans.dk. Jeg er ikke imponeret. Den funktion har eksisteret i Ärevis. Det kaldes at blive gift.

giphy (5)

Og sÄ til noget helt hÄblÞst. Nordea har besluttet sig for at komme pÄ Snapchat. Angiveligt for at vÊre hip med de unge. Jeg har set med de fÞrste tre dage, sÄ bare rolig: Det behÞver du ikke at gÞre. Til de nÞrdede, sÄ kommer jeg med en analyse af det pÄ sÞndag.

God weekend.

Status pÄ august mÄned: DyrlÊgeregning og idiotsalat

Kender I det, at man faktisk har klaret sig gennem mÄneden med langt mere Þkonomisk ansvarlighed end nogensinde. Det mÄ vÊre alle de bÞger om privatÞkonomi. Jeg har hverken impulsshoppet eller kÞbt plastikposer i supermarkedet. Jeg har haft rester fra aftensmaden med pÄ frokost. Nu skal jeg fandme vÊre smart med pengene.

SÄ slÄr hunden sig, hvilket betyder en akut tur til dyrlÊgen. Pris: 5.000 kroner. Har fÄet sendt en anmeldelse af skaden til forsikringsselskabet, men der er behandlingstid pÄ to uger. Awesome!

Og sĂ„ sover man lĂŠnge, fordi det er mandag og bliver tvunget til at kĂžbe en salat til 45 kroner i 7/11, fordi man er pĂ„ slank og ikke bare kan gĂ„ all-in pĂ„ noget snask, nĂ„r der alligevel skal bruges penge. Årh…hvidt brĂžd med ost. How I miss you.

giphy (1)Ved godt det teknisk set er en GIF med donuts, men det smager fandme ogsÄ godt!

NĂ„, men i morgen er en ny dag med Ăžkonomisk ansvarlige beslutninger.

giphy (2)

 

Fredagsfinans #42

giphy

REGNSKABSSÆSON FTW!

Traditionen tro er det regnskabssĂŠson. B&O flunker total med overpriced hĂžjttalere, Vestas “overrasker” med god indtjening, og Nykredit har lavet penge pĂ„ trods af shitstorm og trusler om kundeflugt. Yeah, that totally happened. 

Derfor ville jeg ogsÄ melde mit regnskab ud, sÄ jeg ligesom kan vÊre med i klubben. Det vil ogsÄ vÊre megt godt at have en forklaring til bankrÄdgiveren. 

Mille tjente lidt penge pÄ trods af uforsvarlig adfÊrd

Milles foretning tjente 120.000 kroner i fÞrste halvÄr, og det er skuffende. Mille tillÊgger det mangel pÄ entusiasme fra investorer. 

Mille der bÄde tÊller over og underkrop har klaret sig med skindet pÄ nÊsen det fÞrste halvÄr af 2016 mÄlt pÄ finansielle resultater. Det viser regnskabet, der fredag morgen blev offentliggjort via Milles hjemmeside. 

IndtĂŠgterne fra kerneforretningen faldt marginalt til bare 120.000 kroner, mens resultatet for investeringer steg eksposionelt med 80%

Resultatet af kerneforretningen er tilfredsstillende givet at der har vĂŠret en naturlig afmatning pĂ„ studiemarkedet, hvor Mille har vĂŠret en stĂŠrk spiller de fĂžrste mĂ„neder af 2016. Mille har det sidste lange stykke tid haft fokus pĂ„ at blive mere orienteret mod forbrug, da Ăžkonomerne foreslĂ„r, at der skal gang i hjulene igen. Det betyder, at hun har investeret en del af sine penge i Nike Air Max og sushi, men vi forventer en belĂžnning fra aktionĂŠrerne som kan se de gode toner”, fortĂŠller CEO i Mille, Mille. 

DesvĂŠrre betĂžd investeringsprioriteringen, at det samlede resultat endte pĂ„ et mindre minus, men Mille er ikke bekymret som hun stĂ„r overfor det nĂŠste halvĂ„r. “

“Det er en udvikling, der er styret af markedskrĂŠfterne, sĂ„ vi kan ikke kontrollere investeringen. Nu har Brexit ogsĂ„ spillet en stor rolle, sĂ„ vi kommer ikke til at se det forventede afkast pĂ„ den korte bane. Det jeg hĂŠfter mig ved er, at vi skal fortsĂŠtte fremgang i kerneforretningen, som er investering i forbrugssamfundet, sĂ„ vi kan forbedre forhold, som vi selv har indflydelse pĂ„. Nemlig at investere mere i sneakers-markedet”, fortĂŠller Mille. 

Det er dog ikke alle som har vĂŠret begejstrede for Milles nye strategi.

Mange bankrĂ„dgivere har forstĂ„eligt nok vĂŠret frustrerede, og jeg ser det som min vigtigste opgave at vĂŠre i dialog med dem for at lytte og forklare baggrunden for min beslutning. Jeg kan se at mit image bevĂŠger sig i den rigtige retning med mine nye flotte sneakers, og det krĂŠver et langt, sejt trĂŠk fĂžr jeg er i mĂ„l”, siger Mille der har planer om at kĂžbe hele Nikes efterĂ„rskollektion. 

Fredagsfinans #41

Der har vÊret gang i denne uge. Arbejdernes Landsbank er blevet hovedsponsor for fodboldholdet BrÞndby IF. Men det giver jo ogsÄ mening, at Proletarbanken stÞtter proletarerne. De skal dog nok ikke regne med sÊrlig mange kunder med tykke tegnedrenge. Jeg mener; en proletar er jo defineret ud fra ikke at eje noget, sÄ opret I bare en masse lÞnkonti. Det laver man vidst ogsÄ kagen pÄ. Eller noget.

Arbejdernes Landsbanks regnskab kom ogsÄ i denne uge og viser, at de mÄ nedjustere forventningerne en smule, da de ikke har skubbet sÄ mange penge, som de havde hÄbet pÄ. Nej, det er da ogsÄ logisk med deres kundesegment. AltsÄ nÄr man sidste Är lancerer ProletarlÄnet til folk i Udkantsdanmark, sÄ er det vel ogsÄ nÊrmere velgÞrenhed end business. Selvom det selvfÞlgelig ogsÄ kan trÊkkes fra i skat.

Bang og Olufsens regnskab skuffede ogsÄ fÊlt, men det er vel ogsÄ selvskrevet, nÄr ens kundegruppe bestÄr af mennesker, der er villige til at give en halv million kroner for et sÊt hÞjttalere. Stupid much!

SÄ er der kommet en helt ny lÄneform. Det er Foreningen Fair Bidragssats, der stÄr bag de nye huslÄn, som skal crowdfundes. AltsÄ pengene skal findes hos dig og mig. Der er ingen gebyrer eller renter, du skal bare betale tilbage. SÄ hvis du stoler nok pÄ andre mennesker (og hvem gÞr ikke det) sÄ kan du altsÄ hjÊlpe andre med at opnÄ deres boligdrÞm. Gad godt se det fungerer pÄ Amager. Vi stoler jo ikke engang pÄ os selv.

Og sÄ hÄber Þkonomerne, at vi snart fÄr gang i forbruget igen, ellers er det tegn pÄ dÄrlige tider. Yes, sir! Jeg gÄr ud og svinger kortet med det samme. Ikke fordi jeg lyst, men fordi Þkonomen siger jeg skal!

 

Dumme investeringer

13988847_10154489400809225_1295615569_n

Jeg fik et flip i weekenden. Vores kĂŠlderrum er ved at vĂŠlte over med papkasser. For det meste med ting, som vi ikke bruger lĂŠngere, men jeg nĂŠnner ikke at smide det ud. Det er jo stadig noget vĂŠrd. Am I right?

De sidste par Ă„r er jeg faktisk blevet bedre til at undgĂ„ fejlkĂžb, men de “gamle” ting fylder alligevel en del. Shiiiit!

Jeg er jo en ivrig genbrugs-smid-intet-ud-type, sÄ jeg sÊlger, hvad der sÊlges kan. Har lige tjent 35 kroner pÄ en pakke uÄbnet bleer, som Malou var vokset ud af. Haha, Krejler-John ftw!

Men tilbage til kasserne. Der er jo mange gode ting i, som stadig har en eller anden vÊrdi. Og hvad gÞr man sÄ?

Jo jeg startede med at flytte det hele op i vores 58 kvm store lille lejligheder. Blev jeg populÊr? Ikke sÄ meget. Men det skal jo lige sorteres.

Det fornuftige rationelle menneske ville jo nok aflevere det i genbrugsen eller give det vÊk. Og det gÞr jeg ogsÄ med de mindre ting. Men det er som om, at jo mere man har givet for varen, jo mindre er man tilbÞjelig til at give slip pÄ den igen, selvom den stÄr og samler stÞv. Hvilket jo er dumt. For jeg bruger det ikke lÊngere. NÄr det ikke stÄr i stuen og fylder, sÄ er det jo ikke i min bevidsthed. SÄ jeg burde jo bare kassere det.

Men.

Det.

Kan.

Jeg.

Ikke.

For det ville jo vÊre det samme som at indrÞmme, at jeg havde begÄet en fejl, da jeg kÞbte det. Og sÄdan noget gÞr jeg jo ikke!

Nu sÊtter jeg det hele til salg (igen), og hvis det ikke er solgt om en mÄned, sÄ ryger det hele til velgÞrenhed. PÄ et eller andet tidspunkt bliver man nÞdt til at give slip pÄ de dumme investeringer. For de bliver jo aldrig mere vÊrd af, at man holder fast pÄ dem. SÄ er det bedre at stoppe inden man taber endnu mere. I det her tilfÊlde pladsen i kÊlderen.

Om en mÄneds tid vil jeg give status pÄ mit salg af rodebunken. SÄ mÄ vi se om det har kastet noget af sig.

Fredagsfinans #40

giphy (1)

Wuhu! GlÊden ved at fÄ lÞn er forsvundet, og nu er det standard fredag. Tillader mig at tage det med stram mine, da jeg ikke har spist sÞde sager i snart to uger. PÄ. Ingen. MÄde. Lykkelig.

Men der er heller ikke noget at rÄbe hurra for i finanssektoren Kvinder er nogle hatte til privatÞkonomi, og vi har kun ansvar for 34 kroner ud af 100 kroner i familiebudgettet. SÄ der skal vi stramme op. Gud nÄde og trÞste at nogen gad inspirere os til det.

Desuden kom det mest batshit crazy lovforslag om at fjerne lovkravet om skiltning af, hvad et lĂ„n koster. Makes sense. Kan slet ikke begynde at forestille mig de kreative reklamer. “Vi er de billigste pĂ„ markedet” (med 1 krone..host…host). “Hos os betaler du kun 2 % i rente” (men til gengĂŠld koster det 10.000 kroner at oprette lĂ„net…host…host).

Men super fedt lobbyarbejde af lÄnevirksomhederne.

Og sÄ er det forÊldrekÞbsuge. Yeah! Vi andre blev taget med pÄ shopping af skoletaske, penalhus eller mÄske halvdelen af en computer, da vi startede pÄ en videregÄende uddanelse. Okay, jeg blev ikke fÊrdig i 90erne, but you get the point. Nu er det lejlighed i indre by, der stÄr pÄ indkÞbslisten. Awesome! Hvis det altsÄ ikke var, fordi I nakker dem fra os hÄrdtarbejdende mennesker. Argh, okay. Arbejdende mennesker, sÄ. Faktisk stÄr forÊldrekÞb nu for hver anden handel af mindre lejligheder i de stÞrste byer. Det skriver finans.dk Og samtidig er det blevet mere populÊrt at kÞbe 3. vÊrelses, sÄ de unge kan have en fÊlles opholdsstue. Bevares. Jeg er et voksen menneske med fuldtidsarbejde, og vi sover pt to voksne, et barn og nogle gange en hund i en seng pÄ 140. Ja, men man skal da have opholdsstue.

SĂ„ der sidder alligevel nogle old peeps derude med noget serious frivĂŠrdi. Men sjovt, nĂ„r deres bĂžrn bliver ĂŠldre og klager over, at de ikke kan fĂ„ en stĂžrre lejlighed, sĂ„ kan forĂŠldrene jo sige: “Ja, det er fordi jeg kĂžbte en lejlighed til dig som studerende, og nu lukrerer for vildt pĂ„ den. Det skĂŠvvrider markedet fuldstĂŠndig, sĂ„ du nu ikke kan fĂ„ en federe bolig”.
Nej, jeg er hverken bitter eller boligsÞgende. Argh, mÄske lidt bitter.

NĂ„, godt det er weekend. Jeg vil finde noget mere at brokke mig over. So long!

 

 

 

 

Det bÞr vÊre lovkrav at vide, hvor mange kalorier der er i et lÄn

IMG_2660

I gĂ„r kom nok verdens dummeste ide. Et udvalg nedsat af regeringen foreslĂ„r, at man fjerner lovkravet om skiltning af ÅOP pĂ„ lĂ„n, sĂ„ finans- og leasingselskaber ikke lĂŠngere behĂžver at oplyse lĂ„neomkostninger, nĂ„r de markedsfĂžrer lĂ„n.

Jeg fatter altsÄ hat! Lovkravet kom jo netop for at gÞre priserne mere gennemsigtige, sÄ forbrugerne havde en bedre chance for at gennemskue, hvad et lÄn reelt koster.

DirektÞren for Finans and Leasing, Christian Brandt er dog fortrÞstningsfuld ved sine medlemmer, som netop udbyder lÄn.

“Det er rigtigt, at vores medlemmer vil fĂ„ mulighed for at markedsfĂžre lĂ„n uden at fortĂŠlle om prisen, men det kan jeg ikke se nogen risiko for vil ske. Hvis du gĂ„r ind pĂ„ medlemmernes hjemmeside, nĂŠvner de selvfĂžlgelig prisen pĂ„ deres produkter,” siger han til Finans.dk

Men hvis de alligevel vil nÊvne prisen, hvorfor sÄ fjerne lovkravet om det?

Mange unge mellem 18-30 Är benytter sig af kviklÄn, og hver 20. unge stÄr i RKI, sÄ der er klart brug for oplysning. Desuden handler det helt basic om, at varen bare skal deklareres ordentligt.

Ligesom pĂ„ chokoladebarrer. Jeg behĂžver ikke en advarselstrekant, hvor der stĂ„r “du bliver tyk ved indtagelse af denne vare” eller et forbud mod at kĂžbe chokoladebarrer.

Men jeg har som minimum krav pÄ at vide, hvor mange kalorier der er i den, sÄ jeg kan vurdere om, jeg bliver tyk af at spise den. Og det er i sidste ende min beslutning.

Men jeg har krav pÄ at trÊffe den beslutning pÄ et sagligt oplyst grundlag, som eksempelvis kalorieindholdet.

Men hvad hvis der ikke stod noget om kalorieindhold pÄ bagsiden?

Jeg kan selvfĂžlgelig godt vide, at chokolade ikke er kendt for at vĂŠre sundt, men hvis der nu stĂ„r skrevet pĂ„ barren: “god for dig”. Hvordan skal jeg sĂ„ vide om det er sandt, hvis jeg ikke har facit?

PÄ med skiltningen. Hvis produktet er godt nok, sÄ er der vel heller ingen grund til at skjule det, vel?