F*** budget

Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.26.51

I den sørgelige betragtning af, at det er sidst på måneden, blev jeg ramt af budget-anger. Den kommer altid sidst på måneden. Jeg har sgu meget fint styr på, det der med faste udgifter. Det budget lagde man ligesom nede i banken, engang for hundrede år siden.

Men vi fik ikke lagt et sushi-vin-må-have-kjole-vi-skal-også-i-byen-mit-hår-ligner-lort-budget. Og det er nok det budget, jeg har allermest brug for. For elregningen og huslejen skal sgu nok blive betalt. Det har Betalingsservice sørget for (damn it!). Men der er nok mere behov for et dag-til-dag budget. Jeg orker bare ikke de skide kuverter hver uge.

Har I set dem i Luksusfælden?

Man får en kuvert i starten af ugen med lidt håndøre i, og så er tricket at få dem til at vare HELE ugen. Jeg har prøvet det et par gange, og det går ALTID galt de samme steder.
Jeg er for eksempel ude og handle, har glemt kuverten og betaler med dankort. Når jeg så kommer hjem, skal jeg tage 181 kr. ud af kuverten, og det ligger der SELVFØLGELIG ikke i rede penge, så jeg tager nogenlunde beløbet og lægger i min pung. Men de penge får senere ben at få på, bare med noget sjovt og impulsivt, for de må jo ikke blive brugt på husholdningen (Ja, det er logik!). Og når det så bliver fredag, og der er 500 kr tilbage (ja, jeg er på SU), så tænker man; det er sgu meget fedt, vi skal da have bøffer og rødvin. En tur i Kvickly senere tænker jeg: o-okaey, vi må lige udvide budgettet, bare i denne uge, men i næste uge..

Ja, så står vi der igen. Problemet er ikke, at jeg bruger for mange penge. For jeg bruger aldrig som regel ikke flere penge end jeg har, men det kunne jo også være fedt at spare lidt op eller have råd til en større ting.

Da jeg var barn, var jeg vildt god til at lægge budget i excelark (!). Det lærte min far mig hurtigt, og det blev lidt af en sport. Jeg kunne sagtens cykle i banken med 100 kr. og sætte dem ind på min bankbog (hvis du er under 16 år, så skal du nok google det), men der kendte jeg selvfølgelig også kun til slik og Barbie-dukker, og jeg kunne ikke selv køre i Toys-R-Us, så det var jo begrænset hvor crazy jeg kunne gå med mine lommepenge.

Der er jo ingen, der stopper mig i rødvins-og bøfafdelingen eller hos Letzsushi eller i Fields eller…

Nå, konklusionen må være, at det er godt, det snart er den første!

giphy (12)

One thought on “F*** budget

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *