Hvad der kommer let…

milleskjold2

Ja, jeg holder et gulvtæppe, mens jeg er eddikesur. Men det er der en forklaring på. For de fleste, og undertegnede, er det løningsdag. Hurra for det! Jeg kan dog ikke kalde det lønningsdag, da jeg ikke udfører et arbejde, men jeg kalder det BE-lønningsdag, fordi jeg tager en uddannelse.

Det er den eneste dag på måneden, hvor man har optur over, hvor rig man egentlig kunne være. Hvis man da ikke lige skulle betale husleje, el, vand og varme. Bah! Jeg sad i sofaen i eftermiddags og nærmest glædede mig til at logge på netbank. Pludselig lugtede der. Ret kraftigt. Af noget ikke så godt. Første mistænkte, var den 9 år gamle grækerhund, der bor under sofaen. Men han lugtede en anden slags dårligt. Så overvejede jeg, om det kunne være blespanden i det andet værelse. Negativt. Til sidst fandt jeg svaret. Det var gulvtæppet.

Hurtigt rev vi det af, for at konstatere, at det lugtede rigtig fælt. Vi må åbenbart have spildt noget og glemt alt om det. Det lyder plausibelt. Så står man der og overvejer. Tæppet koster 1.000 kr. fra ny. En rens koster på den gode side af en plovmand, og man er jo ikke garanteret lugtefrit tæppe. Tænke, tænke.

Tæppet er allerede revet af gulvet. Man kan tydeligt se, hvor gulvtæppet har ligget, og hvor slidt resten af gulvet egentlig er. Men man kunne selvfølgelig også bare lade være med at have en baby og et ludbehandlet trægulv under samme tag. Overvejer at udskyde turen til IKEA i myldretid med en træt baby. Overvejer, at vi skal noget hver dag de næste to uger, og tæppet derfor ser ud til at have lange udsigter, hvis vi ikke kører lige nu. Overbeviser mig selv om, at man kan kombinere tur til IKEA med IKEA-aftensmad, og så er det jo ikke så slemt!

Turen gik faktisk fantastisk med ulve-time-baby, der pludrede glad. Aftensmad gik fantastisk. Alt spist op. Fantastisk. Kommer ned i tæppeafdelingen. Finder tæppet. Hvor er det i beige? Konstaterer, at det er blevet produceret i nye, moderigtige farver.

giphy (13)

Sort, mørkegrå og råhvid?
Hvem fuck har et råhvidt tæppe derhjemme? Det er jo for folk, der har brug for at leve på kanten hver eneste dag. Men hvad gør man så? Der skal tages en beslutning hurtigt, for nu er baby træt. Mørkegrå it is!

Kommer hjem, pakker ud og ser, at det sørme matcher vores mørkegrå sofa på den der ikke-bo-bedre måde. Det er bare en super dag. Hvad der kommer let, går let. Man KUNNE selvfølgelig glæde sig over at have lidt knaster til uforudsete udgifter, men impulskøb af nye gulvtæpper, som ikke længere fås i den helt rigtige farve, var bare ikke på min liste.

Godt man skal ud og bruge skamløst mange penge på sjove ting i weekenden! Bankrådgiver, du har mit nummer!

giphy (14)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *