Bankordbog for swaggers 2.0

Det var simpelthen en kæmpe succes med den første bankordbog, så jeg har besluttet at lave en mere. Nu med flere crazy-bankord.

Gik du glip af den første bankordbog, så kan du finde den her

I mellemtiden: Her er street-style-gangsta-bank-ordbog-for-dummies-2.0…..og nogle GIF’s.

Anfordringskonto

Fancy smancy ord for en konto, hvor man hæver og sætter penge ind. Det kan for eksempel være en lønkonto. Ja, der er nogle, som bare prøver at spænde ben for sig selv med svære ord.

giphy (47)

Annuitetslån

Rimelig standard lån, hvor der betales det samme beløb af hver gang. Så hvis du låner 100 af de store lapper og fast betaler 1.000 kroner af hver måned, så skal det beløb dække både renter og afdrag. Det betyder, at du i starten mest betaler for renterne, men jo lavere lånebeløbet bliver, jo mere betaler du af. Hvis ikke din rente bliver hævet i mellemtiden, og det så bliver et evighedslån.

Blankolån

Det er ikke et lån, man giver til blanke mennesker – og dog! Blankolån er lån, som man optager udenom banken. Altså ikke lån i den lokale rockerklub, men typisk forbrugslån hos kreditfirmaer, hvor man ikke behøver at stille sikkerhed. Til gengæld skal man så betale skyhøje renter.

Ejerpantebrev

Det betyder, at hvis du nu gerne vil låne nogle penge i banken, men du virker som en gemen hustler, så kan banken finde på at lave et ejerpantebrev, hvis du ejer noget af værdi. Det betyder, at hvis du bailer fra dit lån, så kan de tage noget af dit mansion eller den fede Bimmer i garagen. For det giver jo god mening, at du har noget af værdi, når du gerne vil låne penge?

giphy (49)

Forfaldsdato

Det er ikke den dag, din regning går i forfald – selvom det kunne være sprødt. Nej, det er bare den sidste dag, du kan betale regning eller afdraget på dit lån i banken. Men du skal ikke være bange for, at der kommer en bankrådgiver og klipper en finger, hvis du misser forfaldsdatoen. Du får nok en rykker eller et opkald (!!!) Så vil jeg hellere have en rocker efter mig, tak!

giphy (48)

Grundskyld

Grundskyld er ikke en konstant følelse af, at du har fucket op, men derimod en måde at beregne skatten af den jord eller grund du ejer. Så hvis man for eksempel bor i lejlighed, så er der flere om at betale, mens en med villa er alene om det. Grundskylden udregnes efter, hvor meget grunden er værd. Så hurra for dig, der bor i Nordjylland!

giphy (50)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *