Repost: Du ved, det er sidst på måneden når…

Indlægget har været bragt før med stor succes, men jeg tænker, at den godt kan klare en tur til, mens vi venter. Uh, det bliver godt. Måske du er en af de heldige, som allerede fik moneys i går? I det tilfælde, så kan du gemme dette indlæg til januar, hvor det bliver mega økonomi-depri.

 

Du ved det er sidst på måneden når….

Du har brugt alle dine penge, men stadig gerne vil bruge nogle flere.

Du overvejer, om den udefinerbare, gule frostklump i fryseren vitterligt er suppe. Og om du tør spise den.

Du ville ønske, du havde flere tomme flasker, som du kunne aflevere og tjene kassen på.

Du googler ”sidst på måneden”, og der kommer kedelige opskrifter op på tomatsuppe.

Du bliver inviteret til en stor fødselsdagsfest, og du ikke har købt gaven endnu.

Det er mere end en uge siden, du sidst var på netbank.

Bilen går i stå. På vej til arbejde. På en mandag. På motorvejen. Klokken seks om morgenen. Mens det regner. Og du har ikke Falck-abonnement.

Når du lover sig selv, at du fra den første vil hæve kontanter og lægge dem i fire kuverter, en til hver uge (yeah right!).

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *