Ønskeliste (finans-style)

Hvad kan man ønske sig til jul?

Jeg har forstået på bloggerverdenen, at det er standard, at man laver en ønskeliste til jul, så ens læsere også kan få lidt inspo (ja, det skriver folk – inspo!). Men hvad filan gør man, når man ikke har en mode- eller boligblog? Jo, man finder self finansinspirerede gaver til folket!

sparebøsser

En sparegris

Se, det er fornuftigt! Så kan du spare op til den julekonto, du ikke fik lavet i år. Jeg har selv et guldkranie og en guldand. Yep, to sparebøsser med gangster-stil, intet mindre.

En pung

Til dine kort og kontanter. Ja, det er lidt old-school…Måske du skal ønske dig en telefon? Det er jo der, det hele foregår.

 

Guld

Guldpriserne peakede helt vildt i 2012-2013, men så har det været lidt ned ad bakke siden. Jeg er på ingen måde en guld-wizard, men måske, man skal investere nu, hvis priserne skulle gå hen og stige igen. Det gør det i hvert fald meget nemmere at retfærdiggøre smykkerelaterede ønsker på julegavelisten.

IMG_3241Bøger om finanssektoren

Bøger er en klassiker under juletræet, og normalt er det biografier og kogebøger der hitter. Men er du helt ærligt lidt ligeglad med, hvad Ghita Nørby render rundt og laver, eller har du lavet samtlige tomatsalater på jorden, så er her et andet bud.

Jeg kan klart anbefale Uffe Gardels bog “Amagerbanken – en unødvendig undergang”. Jeg er selv en Amagerpige, så der er også noget lokalinteresse for mig, men den er bare utrolig velskrevet, uden for mange tørre ord, så alle kan være med. Bogen giver et rigtig godt billede på, hvad der sker op til en bank går konkurs, og de valg, der bliver truffet undervejs. Den er nervepirrende og spændende til det sidste. Også selvom man jo godt kender slutningen. Læs den for satan!

Penge

Det er næsten FOR oplagt, men funnyfinans anbefaler klart, at du ønsker dig sprøde, nystrøgne sedler i julegave. De kan byttes til andre ting ude i verden. Smart!

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *