Anmeldelse af Weekly App

milleskjold

Så er vi kommet til enden på eksperimentet med Weekly App’en. Hvad har jeg lært og hvordan er det så at bruge app’en? Jeg har delt det op i forhold til min egen økonomi og så det tekniske shit.

Gik du glip af de første indlæg om eksperimentet, så kan du læse det her, her, her og her.

Først og fremmest, så har det været utrolig lærerigt at taste sit forbrug ind hver dag. Til at starte med, så jeg det som en ulempe, at jeg selv skulle taste det manuelt ind, og jeg regnede med, at app’en primært ville være en fordel for Jyske Banks kunder. MEN, det var faktisk en god psykologisk udfordring at taste beløbet. Hvis den bare havde taget beløbet automatisk, så ville det have været som netbank, og så er vi jo ikke videre. Så den psykologiske effekt ved selv at taste ind har klart gjort mig mere bevidst om, hvor hurtigt pengene forsvinder, og om morgenen var jeg faktisk bevidst om, at jeg ikke skulle bruge så mange penge. Det påvirkede (nogle gange) mine køb i løbet af dagen. For eksempel afholdt jeg mig fra at købe kaffe på skolen de fleste dage.

Læs mere her om, hvorfor det gør ondt at tage penge op af pengepungen

Jeg fandt desuden ud af, at jeg har et mønster med mine penge. Lidt ligesom med kage. Jeg er ret god til at holde det i hverdagene og handle fornuftigt ind, genbruge rester fra dagen før og alt det der, men når vi så kommer til weekenden, så giver jeg lidt meget slip. Så det er klart her, der skal sættes ind.

Desuden er jeg ikke typen, der bruger det samme beløb hver uge, hver dag. Jeg er klart mest til at give den gas den første uge og så drosle ned. Her kunne man jeg måske også fordele pengene lidt mere lige mellem ugerne.

Men hvordan gik det så?

IMG_4130

Jeg endte faktisk med et plus på 92 kroner, hvilket jeg synes er flot. Også taget i betragtning, at jeg allerede har handlet ind til en af dagene i denne uge. Så der er sket noget. Under eksperimentet kom jeg ofte til at sammenligne Weekly app’en med maddagbogen Madlog, for det er lidt de samme mekanismer, der er i spil. I Madlog tæller man også kalorier – mange gør det for at blive bevidst om en forkert livsstil og så ændre det, så de kan tabe nogle kilo. Det gør Weekly app’en også, bare med privatøkonomien.

Og her kommer vi til det tekniske. For hvis du går ind i en kalorieberegner som Madlog, så får du ikke kun kalorierne talt op, men også næringsindholdet, fordelingen af protein, kulhydrater og fedt. Det savner jeg i app’en. Når måneden er gået, kunne jeg godt tænke mig et overblik over, hvor mange penge, der har gået til mad, husholdning, tøj, fornøjelser etc.

Man kunne jo eventuelt selv skulle vælge det som kategori, når man indtaster beløbet hver dag. Hvis man er et par, så kunne det også være smart med et fælleslogin, så begge parter kan logge ind fra hver deres telefon. Men det ved jeg ikke om er juridisk muligt? Det var i hvert fald et problem for os, fordi jeg hele tiden skulle spørge min mand, hvad han havde brugt penge på. Held og lykke med det, skulle jeg sige!

Jeg kan godt lide den simple opsætning, ikke så mange dikkedarer, og det er forholdsvist overskueligt at finde rundt. Jeg kan godt lide, at man kan klikke ind på de enkelte uger og få sit forbrug udfoldet, hvis man nu lige havde glemt, hvad man brugte penge på i sidste uge.

Konklusion: Overall, så er det en god app til at få et overblik over, hvor økonomien måske halter. Er det kaffe til 22 kroner? Take-away mad i weekenden? Byture? Det finder du hurtigt ud af med app’en. Jeg synes faktisk, det er en fordel, at man selv skal taste beløbet ind (hvis man ikke er Jyske Bank kunde) for, så bliver man altså bare mere bevidst om, hvad man bruger pengene på.

Jeg vil give Weekly App’en fire finans-rapper-pingviner.

firestjerner

Læs også funnyfinans’ anmeldelser af Sunday.dk og Bolighed.dk

4 thoughts on “Anmeldelse af Weekly App

  1. ja det er en fin ide at skrive ned hvad pengene går til ,men det sker at der er tilbud ,på sæbe og lign.så er det måske klogt at sparer lige der ,selv om det går ud over det overslag som man har sat på indkøb?sparer jeg så noget når jeg går efter tilbud ?men nok en god ide at se det skrevet ned ,som en god ven ofte siger, kan du undvære den ting ? og ja det kan jeg nok ,det er en klog tanke ? måske ?jeg kunne godt tænke mig at afprøve den Jyske ?

  2. Spændende -jeg får helt lyst til at prøve.
    Bliver sikker bare bekræftet i det jeg allerede ved – at jeg bruger for mange penge.
    Men tænker det som en hovedrengøring, inden SKAT den 14 marts melder ud i forhold til årsopgørelsen for 2015. Måske man skulle starte på lønningsdagen?
    Tak for en god ide og anmeldelse.

    1. Det er klart en fordel at starte på lønningsdagen, så er der flest penge at rutte med 😉 Men nok lidt sent med hovedrengøring for 2015, men så er et godt vi har et helt nyt skatteår foran os 😉

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *