Græder du over spildt mælk?

Untitled design (26)

Du kender det sikkert. Du skulle kun liiige ind og have et brød i bageren. Du har været væk fem minutter og bum! Så sidder der en af de grimme, gule lapper i forruden. Det er dyrt. 650 kroner. Nogle gange mere. Jeg har engang fået en på 750 kroner. Avs! Og så er der, når bilen skal på værksted. Det bliver altid en million mere, end man regner med. Så går computeren i stykker. Tænderne skal laves. Der går hul i yndlingsblusen. Ja, ulykker kommer sjældent alene.

Sådan har jeg det lige for tiden. Det hagler ned over mig med den ene uforudsete hændelse efter den anden. Normalt er jeg typen, der går i panik over, at pengene fosser ud af kassen til uforudsete udgifter. Det er sgu lidt ligesom ham manden, der skulle bære en sten op af et højt bjerg og så blev den ved med at falde ned. Så ja, jeg griber som regel altid muligheden for at græde over spildt mælk. Eller måske nærmere brokke mig over spildt mælk. For det er sgu lidt Universets måde, at give os et økonomisk realitetstjek engang imellem. Så smider den en forbrugsbombe uden lige. Bare for at se om vi stadig hænger i.
Men for at det ikke bare skal blive komplet jammer, så tænkte jeg også på en sjov ting i forbindelse med de her lorte udgifter. Når jeg for eksempel får en parkeringsbøde, så tænker jeg med det samme: ””Ihh, nu har jeg handlet ind til kylling i karry OG fået en parkeringsbøde, når jeg kunne have fået sushi i stedet for! Hvis bare jeg havde købt sushi, så havde jeg ikke fået parkeringsbøden” – det giver jo ingen mening! Alle uforudsete udgifter bliver omregnet til lækker mad, tøj eller andre sjove sager. Er jeg den eneste, der har det sådan? Og græder I andre over, at vaskemaskinen går i stykker eller I får en parkeringsbøde?

Let me know!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *