Fredagsfinans #43

giphy (4)

På en måde giver det ikke meget mening at udgive en fredagsfinans, der handler om andet end sagen med Skat. Men jeg prøver alligevel.

Først og fremmest, så er det gået helt galt hos Skat, der vil droppe at indkræve gæld for flere milliarder hos danskerne. Det vil angiveligt være dyrere at inddrive pengene end bare at eftergive gælden. Det er i sådan et øjeblik, at jeg ville ønske, at jeg havde gæld til staten. Det havde tydeligvis kunne betale sig.

Jeg går sådan og håber på, at vi næste fredag kan erfare, at SU-styrelsen har lavet et kæmpe fuck up, så jeg kan få eftergivet min SU-gæld.

Nu skal Skat så bruge 7 milliarder kroner på at rette op på fejlene. Jeg forudser, at der bliver ansat en masse mellemledere til at svinge en pisk og dernæst skrive en rapport om det. Bureaukrati ftw!

Til noget mere jordnært, så kan man nu også betale med en fingerring i butikkerne. Det skriver Finans.dk. Jeg er ikke imponeret. Den funktion har eksisteret i årevis. Det kaldes at blive gift.

giphy (5)

Og så til noget helt håbløst. Nordea har besluttet sig for at komme på Snapchat. Angiveligt for at være hip med de unge. Jeg har set med de første tre dage, så bare rolig: Det behøver du ikke at gøre. Til de nørdede, så kommer jeg med en analyse af det på søndag.

God weekend.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *