Bliver du også forfulgt af tøj på nettet?

Screen Shot 2016-08-24 at 19.19.15

Hvis du nogensinde føler, at der er huller i budgettet, så kan det muligvis skyldes en slem omgang tøj-forfølgelse. Når jeg har været inde på en netbutik og bare liiiige kigget, så forfølger deres produkter mig i dagevis på nettet. Også selvom jeg faktisk har købt dem.

Big Data, som man også kalder det, er jo skide smart fordi netbutikken kan blive ved med at markedsføre præcis det, du godt kunne tænke dig, fordi du tidligere har været inde på deres side og klikke rundt.

Jeg bliver lige pt forfulgt af en del kjoler fra Asos. Ja, man kan vist næsten ane, at jeg skal til fest snart. I sidste uge var jeg faktisk inde og købe en kjole hos dem – til fuld pris, men valgte engelsk pund, så jeg sparede 30 kroner – man er vel finansekspert 😉

Men nu er der så sket det, at jeg bliver forfulgt af en masse andre kjoler fra Asos. Selvom jeg ikke har brug for det.

Jeg kan også synes, det er lidt pinligt nogle gange, hvis man sidder med sin bærbar, og andre lige skal tjekke noget, så kan de ligesom se, hvad man går og sukker efter. Ikke, at jeg kigger på kinky shit, men alligevel.

Jeg har også haft problemer, når jeg skulle kigge efter gaver til manden. Jeg har ikke tid til at gå i butikker, så det er ofte onlineshopping meget sent om aftenen, men hvis han låner min computer, så kan han jo også se, hvad jeg har været inde og kigge på. Total spoileralert.

Men uanset hvad, så er det satme svært ikke at blive påvirket af, at man konstant bliver bombarderet med ting, som man ikke har råd til. Lægger I mærke til tøj, der forfølger jer? Eller køber I det bare?

2 thoughts on “Bliver du også forfulgt af tøj på nettet?

  1. Jeg bliver totalt forfulgt også!!! Både af tøj, sko, smykker, børnetøj, autostole og alt muligt andet jeg køber online. Åh suk!
    Når du køber gaver, skal du prøve at huske, at bruge ‘private browsing’ eller hvad det hedder. Så gemmes dine data nemlig ikke ?

    1. Smart, må lige huske det med privat browsing. Er jo ikke den vilde tech-nørd. Men glad for, at jeg ikke er den eneste 🙂 Hehe…

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *