Tips til madbudgettet #1

14328832_10154601586079225_2057752902_nNu er det ikke helt sidst på måneden, men der kan alligevel godt komme et lille tip til madbudgettet. Jeg er nemlig stor fan af “Bekæmp Madspild”, hvor man bruger resterne i køleskabet i stedet for at smide ud og købe nye varer, og i det hele taget tænker over ikke at forkøbe sig.

Herhjemme er der faktisk gået sport i at smide så lidt ud som muligt.
For eksempel købte vi et bundt bladselleri for noget tid siden. Du kan simpelthen ikke slå den ihjel uanset, hvor længe den ligger i køleskabet, så hver gang vi laver suppe, smider vi en stilk i. Man kan ikke smage det (thank god!), men det er sundt og den bliver brugt. Win-win.

Nu bor jeg selv tæt på en Rema1000, så det er her jeg handler ind. De er gode til at sætte mange ting ned, ofte et par dage før, så man har en chance for at planlægge menuen lidt. Jeg købte for eksempel denne kylling på tilbud, så nu skal vi have kylling i karry. Så er der også til frokosten dagen efter.

Hvis du ser en pakke rugbrød tæt på udløb til 5 kroner og tænker; det får jeg aldrig spist før det bliver gammelt og tørt, så kan du lave brødcroutoner til suppen. Bare lige på panden med lidt olie og salt og så kører bussen.

For at det ikke skal blive alt for frelst, så smed jeg lige en Royal Copenhagen tallerken ind i billedet. Bare så I også har en fornemmelse af, at jeg ikke er den nærige type, men sagtens kan ødsle de opsparede penge væk på porcelæn med sort maling. Og så er den også mere insta-venlig.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *