30 års fødselsdag på budget

14466278_10154638000419225_655610758_oEfter, at mit indlæg om nemme tips til fest på budget var en stor succes, så vil jeg da ikke snyde jer for slutresultatet i lørdags. Så kan I ligesom også se ideerne i aktion. Billedet øverst er hele borddækningen med de famøse lagner fra IKEA og bordløbere fra Ebay. Fyrfadsstagerne købte jeg i IKEA for tre år siden, da vi skulle holde bryllup. Jeg gav 8 kroner stykket, og jeg har 20 af dem. Det var en udgift på 160 kroner dengang, men jeg har så også brugt dem til bryllup, barnedåb, 30 års fødselsdag og diverse nytårsaftener.

14466237_10154638000354225_1046886507_oBordkort har jeg selv lavet. Det kostede omkring 50 kroner i materialer. Jeg købte selve de sorte bordkort på Ebay, hvor jeg fik 100 styk for omkring 30 kroner. Så købte jeg en pakke sort og hvid karton i Søstrene Grene til en 10’er stykket.

14456783_10154638001124225_799459739_oVaserne har jeg købt i genbrugsbutikker til 10-15 kr, og så har jeg efterfølgende spraymalet dem sorte. Man kan købe en dåse spraymaling for 38 kroner i Harald Nyborg. Jeg brugte et par stykker til alle vaserne.

14454681_10154638009514225_1314953976_nFør-billede af vaserne, som jeg har købt i genbrugsbutikker. 

14456767_10154638000509225_618730045_oDet bedste scoop var uden tvivl blomsterne. Jeg eeeelsker at pynte op med blomster, det gør bare så meget ved en borddækning. Desværre er det også vildt dyrt. Jeg holdt dog hovedet koldt, og et par timer før festen tog jeg i planteland, hvor de havde buketter til kun 10 kroner! Jeg købte to, hvor en fik lov til at stå som den var, og den anden pillede jeg fra hinanden og lavede til mindre buketter til de små vaser. Desuden købte jeg to blomster i potte, hvor jeg bare klippede blomsterhovederne af. Det var også billigere end at købe afskårne blomster. Jeg var også heldig, at det lokale supermarked havde afskårne roser for 15 kroner. Jeg endte med at give 160 kroner for alle blomsterdekorationer i alt. Det kan man jo dårligt nok få en buket for hos en blomsterhandler.

14456911_10154638000579225_1556905380_oDet eneste, der ikke er købt på tilbud er min mands jakkesæt og skjorte. Men jeg synes også det er helt okay, at give den gas nogle steder, fordi man netop har sparet andre steder. Mine sko er dog købt med 50 procents rabat, og jeg gav kun 140 kroner for dem med porto. Så det var ret godt fund. Min kjole var heller ikke på tilbud, men jeg gav kun 250 kroner for den, så det synes jeg er ok, når nu det er en særlig lejlighed.

Selvom jeg har sparet mange penge, så kan jeg ikke betale sig mig fra, at man altid er dødtræt (læs: har tømmermænd) efter sådan et stort arrangement. Det er godt, at der er tre år til, at jeg fylder rundt.

 

 

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *