Fredagsfinans #49

Man har næsten ikke kunne undgå nyheden om, at Danske Bank nu har fået Nordea til at droppe Swipp og gå over til Mobilepay.

giphy-14

Nordea siger, at det er hvad kunderne vil have det. Ja, ja det har slet ikke noget at gøre med, at man skal tjene penge, og Swipp bare er blevet noget dødvægt med et Nemid. Men det er alligevel vildt at droppe en betalingsløsning, som man har postet et trecifret millionbeløb i. Shit mand!

Nå, men det bliver spændende at se hvad de andre banker gør. Nordea har allerede åbnet op for, at man vil invitere andre banker med i Mobilepay, så mon ikke de giver op. Jeg synes stadig Swipps største fail var at udelukke Danske Bank kunder, når Mobilepay favnede alle bankkunder. For der satte man allerede en barriere op for kunden. Men når I nu har fikset det med Swipp, kan I så ikke også lige gøre noget ved jeres Snapchat Nordea. Den er hella kedelig.

Nå ja, og mens Nordea joinede the dark side, så har Danske Bank også været ude med sparekniven.

giphy-15

Banken har bedt tusindvis af ansatte om at fratræde frivilligt. Det skriver finans.dk. Det skyldes, at banken har lovet aktionærerne en masse penge, og de skal så komme fra medarbejderne.

Har en lille undring; hvis man hidtil har kunne klare sig med færre medarbejdere, hvorfor har de så været der i første omgang? Og hvis man ikke kan klare sig uden medarbejderne, hvordan skal man så tjene penge i fremtiden? Some one tell me. Umiddelbart virker det som en dårlig ide at fyre, for så er der jo nok lavere indtjening i fremtiden, og så bliver aktionærerne slet ikke glade. Og hvis de har kunne klare sig uden, så har banken brugt en masse penge på lønninger i lang tid uden grund, hvilket heller ikke kan gøre aktionærerne glade. Don’t get it.

Men jeg er jo heller ikke bankdirektør. Til gengæld kan man glæde sig over, at os forbrugere har brugt dankortet i september til en samlet værdi af 29,8 milliarder kroner. Det skriver Nets. Det er en stigning på 5 procent mere end sidste år. Jeg vil personligt gerne tage æren.

giphy (3)

 

2 thoughts on “Fredagsfinans #49

  1. Det ser ud til, at Danske Bank har et mål om blive en superdigital bank med smarte selvbetjeningssystemer og med så få medarbejdere som mulig. Jeg er kunde og aktionær i Danske Bank og hilser udviklingen velkommen. Jeg har altid foretrukket selvbetjening og det kommer der heldigvis mere af.

    1. Synes også det er virkelig spændende, og jeg har også de sidste par år syntes at Danske Bank har været foran på det digitale område. Jeg er ikke selv kunde hos dem, men har hørt godt om deres netbank især. Jeg overvejer dog selv at skifte bank indenfor det næste år. Skal bare lige have fundet ud af, hvor jeg skal hen 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *