Vi skal sælge bilen

10696189_10152979841204225_249005964148017991_n

Ja, jeg pynter også min bil til jul – det giver da god mening ik? 

Puha, det bliver vemodigt. Vi skal nok snart sige farvel til det skakternede lyn. Min første bil. Jeg købte den lige efter min far døde. Faktisk tog min mor og mig til Hjørring for at hente den. Det er åbenbart det eneste sted, man kan købe en sænket, skakternet bil med ekstra højttalere, hækspoiler og anhængertræk. Naturligvis. Det er min jeg-giver-ikke-en-fuck-for-hvad-andre-tænker-bil. Også selvom naboen siger; “Jeg synes jeg så dig i Kvickly den anden dag?”. Der er dog opstået det problem, at bilen simpelthen er blevet for lille. Min datter kan ikke være på bagsædet i autostolen med sine lange stænger, og jeg sidder derfor med knæene banket helt op i handskerummet. Det går ikke længere.

Der er dog ingen af os, som har lyst til at brænde en masse penge af på en ny bil lige nu, da vi hellere vil gemme vores friværdi til udbetalingen på et hus, så vi har lavet en ret lukrativt deal med svigerfar, der alligevel skal af med sin stationcar.

Så nu er det blevet besluttet. Vi skal af med bilen inden 1. januar, for der udløber forsikringspolicen alligevel, så vil være en god anledning. Jeg er sådan lidt vemodig ved tanken. Det er jo min første bil. Og det kan være der går noget tid før jeg igen kan købe en Brian-gejlet bil. Ihh altså. Gad vide om man kan smække en hækspoiler på en stationcar?

Men hvor går man hen og sælger sin bil uden at blive taget i r***? Jeg har ingen erfaring med den slags. Især når det er en noget særpræget bil. Men der må da sidde en 18-årig fyr med en børneopsparing på lommen derude, som vil overtage det skakternede lyn?

Den har overholdt alle services ever og har kørt 110.000 km, hvis jeg ikke tager fejl. Jeg kan ikke finde ud af om det er bedst selv at sælge eller gå til forhandler? Hvis nogle har gode råd så hit me.

 

6 thoughts on “Vi skal sælge bilen

  1. Jeg har aldrig ejet en bil i mine 33 år, så jeg er ikke den rigtige til at give råd. Men jeg må bare sige at det er virkelig en blæret bil! Det minder mig om mine “unge” dage i Randers, og for lirede Polo’er der drønede rundt på alle vejene 😉

    1. Mange tak! Jeg har også virkelig svært ved at skille mig af med den – den markerer jo hele min ungdom. Men der er bare ikke plads. Vi har ikke noget lån i den, så den koster i og for sig ikke noget, men vi har ikke råd til 2x biler lige nu i omkostninger, så vi skal af med den, desværre!

    1. Er det meget svært? Jeg tænker, hvad man skal have med, når man sælger? Og skal man yde en eller anden garanti? Er total noob når det gælder brugtbilsmarkedet.

      1. Jeg opgav at sælge min privat og solgte den til en forhandler. Det kostede mig 12.000 ift. hvad jeg kunne have fået privat. Tror FDM og Bilbasen har guides til, hvordan man sælger. I kan vist ordne omregistreringen sammen på Skat.dk.

        1. Tak for råd. Mit problem er nok, at bilen ikke er super meget værd, og derfor er jeg lidt nervøs for om en forhandler vil æde det hele op.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *