Fredagsfinans #53

giphy-34

Det kan næppe komme bag på nogen, hvad fredagsfinans skal handle om. Det der har fyldt mest i denne uge, er det amerikanske valg. Jeg blev ikke oppe for at se det, men da jeg vågnede om morgenen for at stå op til valgresultatet var det godt nok noget af et chok.

Det var det også for aktiemarkedet som lige tog en tur ned ad bakken, men nu er det vist okay igen. Der er endda begyndt at blive skrevet artikler om, hvordan Trump ligefrem kan gavne boligejere. Jamen, så er alt godt igen. Men lad os nu se, hvad der sker når Trump får realiseret sine økonomiske planer. Man kan jo godt frygte, at det kan have konsekvenser for os danskere blandt andet i forhold til eksport til USA, hvilket så kan gå ud over arbejdspladser og alt det der. Ja, jeg er jo den evige pessimist, der ser finanskriser over det hele.
Nå, men det næste vi kan koncentere os om er vel, hvor trætte vi er over folk, der er trætte af Donald Trump. Så bliver det sådan lidt meta-agtigt.

En ting er dog sikker: Winter is definitely coming….

Noget andet deprimerende er, at der jo har været en masse snak i banksektoren om negative renter. Altså hvor man betaler for at have pengene stående på kontoen. Nu har Jyske Bank så været de modige børn klassen i denne omgang og taget en for holdet ved at melde ud, at de vil indføre negative renter for erhvervskunder. Historien melder også om, at banken vil kigge på negative renter for privatkunder ude i fremtiden.

giphy-36

Jeg kan rigtig godt lide folk, der tager en kugle for andre, og nu kan man sige at Nykredit tog lorten med bidragssatser, hvor Jyske Bank hyggede sig med deres lavere bidragssatser, og Nordea tog den med Panama Papers. Gad vide, hvem der skal i skudlinjen næste gang? Danske Bank har ikke fucket op længere (jo, med en masse fyringer, men det er jo ikke gået direkte ud over os, så alt er godt). Men det bliver spændende om de kan slippe af sted med det. Lige om hjørnet vil der sikkert stå en digital løsning, der koster det halve.

Jeg har dog ingen penge på kontoen, så jeg burde jo faktisk være ligeglad. Men et godt tip herfra er, at hvis du står i en situation, hvor du har rigtig mange penge på kontoen, så kan du jo altid sætte dem ind i min bankboks. Jeg skal nok passe på dem.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *