Fredagsfinans #53

giphy-37

Fredag, yas! For mig bliver julefrokost sæsonen skudt i gang i aften, og jeg har lavet risalamande til flokken. Nam, nam. Af forudsigelige nyheder, så har alle banker nu forladt Swipp-skuden, så der er swip no more. D

Det gik dælme stærkt, men der er altså også sådan en lemming-effekt i finanssektoren. Når en vælger Mobilepay, så vælger alle det. Når en sætter bidragsatser op, så gør alle det…Der må snart være en, der tænker ud af boksen.

giphy-43

Af andre nyheder, så kommer der et helt nyt medie til Danmark. Yas, eller noget. Mediet hedder DK Økonomi – sexy alligevel, men de skal dække økonomisk politik fra januar, sådan cirka. DK Økonomi vil beskæftige sig med økonomisk politik, herunder finanspolitik, pengepolitik, offentlig økonomi og skattepolitik.

giphy-40

Det kunne altså godt sælges lidt bedre. Anyways, vi har allerede Finans, Børsen, Berlingske Business, TV2 Business og NEWS som kører around the clock. Jeg gad godt se, hvad det er for nogle kunder de skal hapse fra de allerede eksisterende medier. Fair nok at ville noget nyt med finans. Jeg lavede da også en markedsanalyse, da jeg startede funnyfinans op og vurderede, at der var et hul i markedet lige mellem finans og fuck it. Men at ville skrive tørt og kedeligt til jakkesæt, det er der vist allerede nogen der gør.

Og så er det så snart, at vi varmer op til Black Friday, men det er faktisk ikke så populært med såkaldte brandudsalg længere. Butikkerne holder åbenbart fødselsdag og sæsonudsalg  så mange gange om året, at vi simpelthen har mistet tilliden til butikkerne, fordi priserne hopper op og ned.

giphy-41

Jeg vil dog ikke sige, at jeg har mistet tilliden, jeg har nok nærmere  tænkt mig aldrig at købe noget til fuld pris længere, fordi der altid venter et udsalg lige om hjørnet. Jeg er faktisk begyndt at vente med at købe ting, fordi jeg ikke gider købe det til fuld pris. Så der har man nok skudt sig selv lidt i foden, når det kommer til Krejler-John her. Vi ses til Black Friday i næste uge!

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *