Jeg er jo økonomisk (u)ansvarlig #1

Det her indlæg er et nyt et af slagsen. Jeg har nemlig gået og tænkt, at det kunne være sjovt med en slags månedsstatus over, hvordan det går med min økonomi. Lidt ligesom når folk er på slankekur. Så vil man jo også gerne vide om de har tabt sig. Jeg har derfor lavet status over februar måned – hvor økonomisk (u)ansvarlig har jeg egentlig været?

  1. Jeg har skiftet bank. Stort plus på økonomisk ansvarlighedskontoen. Det er noget jeg har ville gøre længe, og nu har jeg endelig gjort det!
  2. I den forbindelse fik vi forhandlet en aftale hjem, så vi ender med at spare ca. 8.000 kroner i renter om året. Det er satme også økonomiske ansvarligt.
  3. Taget en weekendtur til London. Det er ren spas og løjer, så den er nok mere uansvarlig.
  4. …og brugt en masse penge på shopping, mad og vin. Lidt mere uansvarligt.
  5. Jeg har drukket halvdelen af de Monster Energy drik som jeg plejer. Jeg burde ikke købe dem i første omgang, men nu har jeg halveret indtaget så det er nok uafgjort.
  6. Brugt omkring 500 kroner på medicin. Hele familien har ligget syge på skift, så vi har kørt i pendulfart til apoteket. Det blev en dyr affære. Nu er det jo ikke uansvarligt at blive syg, men det var godt nok en irriterende udgift.
  7. Lavet meget mere mad fra bunden. Vi er begyndt at få en måltidskasse med mad til fire dage om ugen, og det har faktisk vist sig at være billigere for os end at panikhandle i ulvetimen hver dag. Så det er lidt økonomisk ansvarligt. (Selvom en eller anden voksen sikkert ville sige, at jeg kunne spare endnu mere på planlægge maden selv).
  8. Jeg drikker stadig meget Pepsi Maxi. En eller anden øknomisk ekspert kunne sikkert udregne, at jeg kunne tage på en jordomrejse hvert år for det beløb jeg drikker Pepsi Max, men altså. Hvad skal jeg lave på anden side af kloden, hvis jeg ikke må få min Pepsi Max med?

Resultat:

Det blev en uafgjort. Jeg er hverken blevet mere eller mindre økonomisk ansvarlig. Jeg vælger at se det som noget positivt. Må marts måned blive endnu bedre. (Selvom den er ret lang – puha!)

2 thoughts on “Jeg er jo økonomisk (u)ansvarlig #1

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *