Så mange penge har jeg brugt på en uge




Nu bliver det juicy. Jeg vil nemlig i hele marts måned smide min privatøkonomi på bloggen, så vi alle sammen kan få syn for sagen, og jeg har allerede været i gang i en lille uges tid. Jeg er jo af den overbevisning, at penge simpelthen er for stort et tabu, og jeg tror vi alle sammen ville være lidt mere lettede, hvis vi så hvad andre brugte hver måned. Jeg kan jo nogle gange godt have liiiidt svært ved at holde mig på måtten, og derfor gav det god mening, at teame op med app’en Spiir, der giver overblik over, præcis hvad du bruger dine penge på. Shit altså.

Du vil måske også bemærke, at indlægget er markeret med sponsoreret – det er såmænd ikke fordi jeg har solgt min sjæl for et par skejser, men jeg er jo også nødt til at tjene lidt på den tid, jeg bruger – det vil min bankrådgiver sætte pris på. Derfor har jeg indgået et samarbejde med Spiir i denne måned om at prøve deres app af og se om det rykker noget med min økonomi.

Jeg har fået lov til at komme med min ærlige mening, og det vil jeg også gøre undervejs, mens jeg sidst på måneden kommer med en endelig afgørelse. Her er en mindre dagbog over forløbet.

Dag 1: Jeg var ikke videre tilfreds med projektet

Jeg startede meget godt ud i onsdags ved at tjekke app’en ud – jeg var nemlig lidt spændt på om den kunne møde mine behov. Ikke fordi jeg på nogen måde er tech-savvy, men jeg er typen der ikke gider instruktioner men bare går i gang og irriteres bagefter. Jeg skøjtede derfor lige rundt til at starte med, fordi jeg lige skulle finde alting.

Herhjemme har vi desuden fuldstændig fællesøkonomi, og derfor ville jeg gerne have mulighed for at kunne se, hvad vi begge brugte penge på. Det giver jo ikke så meget mening, at det kun er min konti vi kan se. Jeg blev derfor glad, da jeg kunne se, at jeg kunne sætte begge vores konti op i en bruger (fordi jeg har adgang til begge).

Så onsdag morgen var jeg særlig stolt af mig selv, da jeg gik direkte forbi 7/11 på vej til arbejde uden at købe en Monster – det er ellers noget jeg godt kan finde på.

Efterfølgende kunne jeg så konstatere, at min mand havde købt en Lotto og en Monster om eftermiddagen. Han troede kun det var mig, som skulle vise sin konto frem. Haha!

Dag 2: Det bliver lige 4.100 kroner, tak!


Om torsdagen skulle vi til dyrlægen. Det havde jeg regnet ind i budgettet og heldigvis betaler forsikringen den største portion, så jeg var rimelig lettet. Ud af en regning på 4.100 kroner, så ender vi selv med at skulle betale de 1.400 kroner. Så det var ikke så slemt, som forventet.

Da dyrlægeregningen tikkede ind i app’en blev jeg først frustreret, fordi jeg jo ikke har brugt så mange penge. Det var kun selvrisikoen jeg skulle betale, men så fandt jeg ud af, at man kunne splitte regningen i den størrelse man ville og fjerne den ene, så jeg 100% kan se, hvad jeg selv betalte. Det er sgu meget smart. Også hvis man lægger ud for andre.

Mens vi ventede skulle vi selvfølgelig på cafe, men vi havde et gavekort til cafeen, så vi endte med kun at betale for drikkevarer. Det var næsten ansvarligt.

Der var desuden nogle posteringer, som egentlig bare var kontooverførsler, der rodede og dem kunne jeg så fjerne, hvilket sådan en som mig sætter pris på, fordi jeg gerne vil have det helt rene billede af mit egentlige forbrug.

Dag 3: It’s friday bitches! 

Årh, jeg er en sucker for fredage, så derfor skulle vi selvfølgelig have take-away burgere og bland-selv-slik. Jeg må indrømme, at jeg et kort øjeblik overvejede at lave noget spare-halløj, fordi I kigger med, men det skal jo heller ikke blive “lev på en sten” projekt, og jeg havde nok egentlig glemt det lidt. Haha ups!

Dag 4: Fornuftig lørdag

Normalt ville vi om lørdagen spise noget lækkert som bøffer, men fordi vi havde ingredienser til en ret i køleskabet, så var vi fornuftige i stedet. Jeg havde nok også lidt slik tømmermænd fra dagen før, så det passede fint at være lidt frelst. Til gengæld brugte vi næsten 500 kroner på benzin. Velkommen til familielivet.

Dag 5: Make it rain

Vi havde egentlig klaret det sådan rimelig hæderligt indtil søndag. Her var planen at tage i legeland og så hjem. Meeen så fandt jeg en interaktiv kæmpe dinosaur til 450 kroner. Den koster en del mere fra ny, så jeg var i syv sind. Jeg ville jo så gerne være økonomisk ansvarlig, og det er på ingen måde need to have, men hold kæft den er sjov. Så vi endte med at tage til Køge for at hente en dinosaur. Jeg vejede det dog op ved at lave en æggekage med ingredienser som vi havde i køleskabet. Jeg er nemlig heller ikke så stor fan af madspild, så aftensmanden kostede i alt 24 kroner. Det var alligevel ok. 

Forbrug i første uge: 4.326 kroner!!!

Når man klikker ind på de overordnede poster, kan man se et mere udspecificeret forbrug. Her er det privatforbruget. Det er egentlig meget spændende at snuse rundt i. Nok mest, hvis man har styr på det.

Til mit forsvar, så er den første uge også altid den dyreste, fordi man skal tanke bilen og købe flere nødvendigheder og betale abonnementer på ting som Spotify. Og selvfølgelig købe en dinosaur. Men hvis man tager dyrlægeregningen på 1.400 kroner fra forbruget, så synes jeg det egentlig er ok hæderligt. Faktisk var jeg lidt stolt af, at vores madpost var så lav, fordi vi havde hygget i weekenden, men det er også som altid den sjove post, der skal holdes øje med. Det tror jeg, at jeg vil gøre endnu mere i næste uge. Jeg vil dog sige, at indtil har jeg taget mig selv i at lade være med at købe ting på nettet, fordi jeg ved andre kigger med. Så den ide er hermed givet videre.

Hvis du har lyst til at være med, så kan du downloade Spiir app’en lige her – og hvis du er virkelig modig, så kan du dele din økonomi i kommentarfeltet, hvis du vil være med til at bryde et tabu. Hvis du ikke kan vente til næste uge med en opdatering, så følg mig på Snapchat under funnyfinans, hvor jeg hver dag deler ud af min økonomiske hverdag.

2 thoughts on “Så mange penge har jeg brugt på en uge

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *