Fredagsfinans #76

Det bliver awesome med forlænget weekend. På mandag er det jo både 2.pinsedag, grundlovsdag OG fars dag. Snak om at effektivere vores fejringsdage. Så kan du selv vælge om du vil fejre gud, landet eller din far på mandag. Choice is yours. Herhjemme fejrer vi ikke en skid.

Svenskan kommer!

Ja, der er en rimelig feeed nyhed. Der har jo været snak om, at der skulle bygges en IKEA ved Kalvebod Brygge i København, og nu er den blevet godkendt. Det skriver TV2 Nyhederne. Den kommer til at åbne i 2019.

Jeg kan jo godt lide at frekventere de dersens IKEA’er  – især efter man kan købe en tallerken med vegetarboller for under 30 kroner. Seriøst. Nu behøver jeg ikke længere tage turen til Høje Taastrup eller Gentofte. Ja, det bliver måske lidt grimt at se på i bybilledet, men hey billigt alting.

Og nu vi er ved de skøre svenskere, så har de åbenbart også startet en underskriftsindsamling for at beholde Nordea i Sverige. Der har jo ellers været snak om, at banken skulle flytte til Danmark og være bank på danske præmisser i stedet for svenske, men det vil svensken ikke have. Så nu truer kunderne med at forlade banken, hvis de gør alvor af det.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår det. Jeg troede lidt af efter alt det med Panama, så ville man flygte fra Nordea? De er ikke helt kloge derovre. Som bevis har jeg fundet en lille vittighed.

Hvorfor er Jesus ikke født i Sverige?
De skulle bruge tre vise mænd og en jomfru…

TYskland kapitulerer!

Aldi skal nemlig lukke 32 af deres butikker i Danmark. Det skriver TV2 Nyhederne. Det er åbenbart gået op for dem, at vi ikke kan spises af med pålæg fra konservsdåser eller budding til 2,5 krone stykket.

Der ligger en Aldi ved siden af mit arbejde, som man nogle gange kan være nødt til at handle i, hvis man lige mangler et eller andet. Det er som at træde ind i Østtyskland, og jeg frygter også lidt at fødevareudvalget har stået der siden 2. Verdenskrig. Desværre er den Aldi ved mit arbejde IKKE en af de 32 butikker der lukker, så jeg bliver nok nødt til at handle der lidt endnu. Medmindre jeg vil give 15 kroner for en liter mælk i 7/11.

 

Disrupt bland-selv slikken i biffen!

 

I denne uge har der også været snak om, at rigtig mange medbringer mad og drikke i biffen, selvom man faktisk ikke må. Og det er hver anden som gør det. Jeg er chokeret. I artiklen bliver der påpeget, at vi gør det fordi vi gerne vil spare penge, men jeg tror det er mere end det. Jeg ville faktisk gerne støtte biograferne, men når man har verdens dårligste udvalg af bland-selv slik, så beder man altså selv om det. Det er altid det samme slik præcis som i de almindelige slikposer – bare i løssalg. Er der ikke please nogen, der kan turnere rundt i landets biografer og vise, hvordan en bland-selv afdeling skal se ud? Så skal jeg med glæde betale 17 kroner pr. 100 gr. Måske jeg skulle bijobbe som slik-ekspert. Se, DET ville være et fedt job.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *