Fredagsfinans #78

Det kan godt være, at det er fredag i midten af juni men det er satme ikke sommer endnu. Jeg har stadig lange bukser på! WTF?!?

Anyways, så har jeg ikke planlagt det store i weekenden. Jo, jeg skal ud og kigge på en sovesofa i morgen. Meget spændende. Jeg kunne ellers godt have klart en god gammeldags tur i byen. Det er seriøst flere måneder siden jeg sidst har drukket mig ned. Well, måske næste weekend.

Der er i hvert fald noget at fejre i min branche. Den danske app-industri går nemlig herre godt, og en rapport vurderer, at der er mulighed for op til 30.000 nye jobs indenfor de næste fem år. Det skriver TV2 Nyhederne. Så kan det godt være, at man arbejder i en start-up, men nu kan jeg da sige til min bankrådgiver, at det er the shizzle og de bare skal låne mig nogle penge til et hus.

Bedste dresscode er ingen dresscode

En anden god ting ved mit arbejde er, at der ikke er nogen dresscode. Jeg ville seriøst få eksem, hvis jeg skulle gå i sådan noget business tøj hver dag. Heldigvis for mig, så kan jeg have sarkastiske statement t-shirts, adidas cardigans og cap på hver dag.

Det er dog rimelig nedtur for DSB’s ansatte, der er tvunget til at gå i en rimelig grim uniform som åbenbart har taget 7 år at designe og udvikle. TIL EN PRIS AF 5,3 MILLIONER KRONER!!!!

Har de seriøst ikke set Project Runway, hvor de får 48 timer og en rulle stof til at designe noget vildt og unikt?? Man kunne da snildt have lavet Den Store DSB Designdyst over en weekend i et partytelt. Det havde kostet en brøkdel og kunne umuligt være blevet værre end udgangspunktet.

Og så er vi nået til skat!

Ja, du troede da ikke vi skulle undgå at tale om Skat i denne uge vel?

For det første, så var de grunden til, at jeg fik et radiointerview aflyst. Seriøst, break lige jeres nyheder en anden dag ik? Og så er det jo også bare verdens dummeste nyhed. Vi kan ikke finde ud af styre det hele et sted, så vi deler det op i mindre bidder. Ja, en kage slanker jo også mindre, når man skærer den ud i små bitte stykker. Logic much. Jeg kan da kun forestille mig, at det bliver endnu mere forvirrende at skulle sidde syv forskellige steder i landet med syv forskellige ting. Så skal man først ringe til den ene styrelse for at få hjælp til rubrik 213 og så bagefter til en anden styrelse med rubrik 30969.

Men okay, jo mere besværligt man gør ting, jo mindre gider folk også bruge det. Og så er der færre kunder i biksen til at forstyrre en med ikke at lave noget. Det er faktisk ikke helt dumt af Skat.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *