Debat: Skal man som studerende leve af havregrød?

Jeg ved ikke om I har læst blogindlægget fra Politikken i sidste uge, men det har været vidt omkring på de sociale medier. En studerende beskriver, hvordan hun synes det er rigtig hårdt at få pengene til at slå til. Som hun siger i overskriften: “Er det fair, at jeg som studerende skal leve af havregrød under min uddannelse?”

Det korte svar er ja.

Jeg kan godt forstå, at hun synes det er hårdt at skulle igennem ulønnede praktikperioder, selvom hun arbejder fuldtids på 37 timer. Det kan jeg på sin vis godt forstå er hårdt, og man kunne godt have en debat om der burde være noget kompensation til transport, frokost, whatever. Det er dog ikke det jeg vil med mit blogindlæg.

For jeg synes det er interessant at se på spørgsmålet om man bør leve af havregrød som studerende. Jeg har dog svært ved at se grunden til debatindlægget. For det første: Vi har gratis uddannelse i Danmark. Jeg synes, det er fedt at tænke på, at vi alle sammen i teorien har mulighed for at blive læge, advokater eller ingeniører.

Når man så lægger til, at vi ovenikøbet modtager penge, mens vi studerer, så har man bare sat rigtig god grobund for at kunne gennemføre uddannelsen. Tænk hvis man skulle i virksomhedspraktik og slet ingen penge fik imens? Eller betale 50.000 kr. hvert år for at gå på en uddannelse? I Danmark er det jo muligt at blive færdig på en uddannelse uden at have en massiv gæld, som man fx. ser i udlandet. Men ja, det kræver sgu, at der bliver spist noget havregrød. Jeg har så spist en masse rugbrødsmadder under min uddannelse men same, same.

Nu vil jeg lige lægge hovedet på bloggen og antage noget. For jeg så det selv, da jeg studerede og jeg genkender det også i mig selv. Vores generation har nogle gange et urealistisk forhold til, hvilket forbrug man som studerende har. Det har jeg også selv haft. Jeg kender folk, der læser som har været i USA, tager ud og spiser sushi hver weekend og altid har nyt fedt tøj på. Nå ja, og så skal de alle sammen også lige på Roskilde hvert år. Ja, ja tænker du sikkert men no shit. Jeg ser det på daglig basis i mit Facebook-feed.

Vi bor alle sammen skide lækkert og får Royal Copenhagen tallerkner i fødselsdagsgave. Mig selv inklusive. Så ja, hvorfor skal vi få ned på forbrug, bare fordi vi starter på en uddannelse? Når jeg ser på min mors generation og hvordan de havde grimme, klunsede møbler og kikset tøj (sorry, mor!) fordi de var studerende, så sker det samme bare ikke i dag. Der er bare styr på shittet i dag.

Ja, det er sat på spidsen og nej ikke alle har den luksus, som jeg beskriver. Jeg ser det bare rigtig tit. Også hos mig selv. Jeg kunne sikkert også godt have været mere fornuftig under min uddannelse, så jeg i dag ikke havde en lille SU-gæld.

For ja, det er muligt at overleve på SU. Ja, jeg skriver OVERLEVE, for det er ikke en permanent måde at leve på. Det kræver en benhård prioritering som til tider ikke er særlig sjov, og nok også lidt havregrød og rugbrødsmadder. Men til gengæld får man en gratis uddannelse.

4 thoughts on “Debat: Skal man som studerende leve af havregrød?

  1. Vil gernevindskyde til debatten at det som forældre i dag er nemmere at være på SU.

    Da min mandl og jeg for 25 år siden var på SU med to små børn skulle man være over 22 år for at kunne modtage SU!

    Man kunne ikke få barsel på SU (så det var bare tilbage til uni, praktik mv med det samme).

    Man kunne heller ikke have en højere indtægt end øvrige på SU, uden børn.
    Det betød at man skulle forsørge en voksen og et barn på tilsvarende som en enlig havde. Tjente man mere (end som den enlige). Så blev det modregnet i SU’en

    Det var mega stramt, som i stramt.

    Man var nødt til at arbejde ved siden af i hver en ledig stund og bare skynde sig at gøre studiet færdigt.

    Jeg er taknemmelig over at vi begge fik en univetsitetsudannrlse gratis og ja vi havde knapt til overlevelse.
    Men vi fik trods alt lidt penge af staten.Og i dag betaler jeg med glæde min skat så andre unge fra ubemidlede familier kan få samme mulighed, som jeg fik

    Og tilsidst en efterlysning. Hvormeget syntes debattøren i Politiken egentlig ville være den rigtige sats at modtage i SU til overlevelse? Og hvorfra skal de penge tages?

    1. Rigtig gode pointer! Det er da blevet meget bedre forhold for at få SU, og jeg synes også pengene rækker langt. Og ja, jeg tænker også hvad beløbet så skal være, hvis man skal kunne “overleve”.

  2. Totalt relevant debat! Jeg er enig med dig i, at det er helt fair, at man er nødt til at leve på en sten i nogle år – men kan vi mon også blive enige om, at det så også er okay at brokke sig over, at det er hårdt? Synes ofte man får besked på ikke at brokke sig, når nu man er så heldig at få en gratis uddannelse – men når man reelt har en arbejdsuge på 50-60 timer (forelæsninger + forberedelse + ulønnet praktik) for 6000 kroner om måneden, så ER det altså hårdt og svært at få til at hænge sammen, selv på en sten. Og det synes jeg ikke er forkælet at tale om. At man så kan gøre det mere elegant end det omtalte blogindlæg, det er der vist ingen tvivl om. 😉

    1. Helt enig i dine betragtninger, og ja det er sgu også hårdt. Det synes jeg helt sikkert man skal have lov til at synes. Ligesom folk der selv vælger at løbe et marathon også godt må klage over ondt i benene 😉 Men der hvor jeg synes debatindlægget rammer skævt er, når der er en forvetning om, at man IKKE skal leve af havregrød. At forventningerne til livsstilen på SU ikke bestemmer overnes med ens indkomst.

      Jeg synes ofte barren lå meget højt, når det galt forbrug med vennerne og det var yderst sjældent vi havde en hyggemiddag derhjemme. Jeg tror egentlig meget af problemet er, at vi brokker os til omverdenen om, hvor hårdt det er, men vi ikke brokker os nok til hinanden over det og anerkender, at vi skal leve på en sten. Synes fx. denne her artikel i Metroxpress i dag illustrerer det meget godt. https://www.mx.dk/penge_erhverv/nyheder/story/30965548

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *