Update: Hvordan går det så med at leve med 37 stykker tøj?

Nu har jeg jo haft gang i min septemberchallenge i snart en halv måneds tid, og jeg skylder en update på projektet. For hvordan går det så med at leve med 37 stykker tøj? Jo, jeg skulle måske starte med at sige, at jeg nu er i besiddelse af 38 stykker tøj. Jeg faldt simpelthen i i sidste uge, hvor jeg købte en sort jakke til fest. Jeg regner dog med at kunne bruge den også i hverdagen, så det er ikke hul i hovedet.

Og jeg tænker også, at der er en læringskurve i det her med at gøre noget nyt. Især også fordi jeg er sprunget lige ud i det med at skære ned i mængden af tøj, og derfor ikke har koordineret det nok, så tingene passer sammen. Well, lesson learned.

Til gengæld købte jeg jakken ud fra et behov og ikke, fordi jeg impulsivt faldt over den. Det synes jeg er et klart fremskridt hen mod ikke at købe så mange unødvendige ting. Jeg har faktisk heller ikke savnet noget af mit “gamle” tøj som står nede i kælderen. Til gengæld kunne jeg godt tænke mig en masse nye ting her til efteråret som strik, vinterjakke, nye bukser etc. Indtil videre har jeg sat dem på en liste, og så må jeg jo se i næste måned, hvad der er mest presserende. Jeg har nemlig opdaget, at jeg lige nu kun har to (sorte!) bukser som jeg går med, og det er liiidt kedeligt i længden.

Jeg har gennem processen taget billeder af mit outfit hver dag, så I kan se, at det ikke bare er noget jeg slynger ud. Jeg skal dog lige vænne mig til at være helt Instagram-agtig og tage selfies hver dag. Jacob synes vidst jeg er lidt tosset, men hey; hvis det kan inspirere andre, så er det det værd.

Jeg synes faktisk også det er en meget god ide at gøre i processen. For man bliver hurtigt bevidst om, hvad man egentlig vælger at tage på om morgenen. Jeg har en lidt sort fase for tiden, så jeg skal begynde at tænke lidt mere i farver fremadrettet, ligesom jeg åbenbart er helt vild med min mørkeblå t-shirt kjole med hvidt print. Den er vist groet lidt fast. Jeg skal bestemt ikke leve så begrænsende hele mit liv, og jeg kan også mærke, at noget af mit tøj er liiidt for slidt nu her. Men jeg synes det er en virkelig god proces til at lære, at man faktisk ikke behøver særlig meget tøj for at være kørende. Det har klart været en øjenåbner for mig, fordi jeg troede mine tøjkriser bundede i manglen på tøj. Det gjorde det så ikke.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *