Repost: 9 ting jeg har lært som bankkunde

Dette blogindlæg skrev jeg for et år siden, men det kan da godt lige tåle en tur mere til alle de nye læsere. Tilføj gerne flere ting i kommentarfeltet, som man kan lære af at være bankkunde. 

funnyfinans1

1. Man skal lade være med at bruge for mange penge.

2. For det er akkurat lige så angstprovokerende at ringe og bede om forhøjelse af kassekredit, som hvis jeg skulle til eksamen uden at have læst pensum.

3. Når jeg til gengæld ringer med random spørgsmål, bliver jeg tilbudt en kassekredit. Selvom jeg har penge.

4. Men når jeg så ikke har nogen penge, kan jeg heller ikke låne nogen penge.

5. Budgetkontoen fylder ikke sig selv op.

6. Hver måned afdrager jeg på mit boliglån, men fire gange om året skal der betales renter, og så har jeg pludselig ikke afdraget en skid alligevel.

7. Dankort er en slags Pandoras æske.

8. Mastercard er en slags Pandoras æske. På steroider.

9. Ved alle bankrelaterede spørgsmål, skal jeg altid vise min årsopgørelse og sidste lønseddel. Overvejer at spørge min bankrådgiver om, det ikke er nemmere, at hun holder mit Nem-Id, for hun vil tydeligvis bruge det mere end mig.