Test: Hvilket betalingskort skal du have?

Okay, denne her er måske lidt gakket, men jeg faldt tilfældigvis over en test hos Sydbank, hvor man kan se, hvilket betalingskort, der passer bedst til ens behov. Nu er jeg jo en sucker for tests. Jeg har lavet dem alle sammen: hvilken type er du, når du er fuld? Er du arrogant? Er du en stræber i skolen? Haha, not…Anyways, derfor skal jeg self se, hvilket betalingskort, jeg passer bedst med .

Sort American Express – here I come!

Man skal kun svare på tre spørgsmål og et af dem er, hvor gammel du er! Det er muligvis lige til at overskue. Nå, men ifølge testen skal jeg overveje et Mastercard Gold Debit. Det er inkl. rejseforsikring og en forbrugsgrænse på 200.000 kroner hver måned. DET er lige noget for min SU-økonomi. Tror sgu jeg ringer med det samme. Make it rain!

giphy (61)

Det vildeste ved verdens dårligste test er muligvis, at et af spørgsmålene går på, om man vil have trukket pengene med det samme på kontoen (typisk dankort), og der svarede jeg så ja tak. Hader at have udestående med andre. Hvordan mit resultat så kan blive et mastercard med en kredit, hvor pengene først bliver hævet måneden efter –> det er et godt spørgsmål. Men det giver da super mening, at jeg så ikke kan låne til en større lejlighed. Fuck it, jeg køber den sgu bare på Mesterkortet.

giphy (63)

Hvilken bankkunde er du?

milleskjoldbankkunder

Ingen bankkunder er ens. Og dog. Jeg har samlet fem stereotypiske bankkunder. Kan du genkende dig selv?

Hr. Smart-i-en-fart

bankkunde1

Du er tjekket i dit nye jakkesæt og den seneste Iphone. Alt skal være nyt, nyt, nyt! Du forventer primakvalitet af banken, for du har travlt med din nye tech-virksomhed. Penge lig med magt, og du forventer, at banken er en stor spiller på det internationale marked. Hallo? Du er jo selv oppe og tjekke kinesiske aktier kl. 5 om morgenen. Banken skal også være fleksibel, især når du får en hurtig investeringside, og så skal de være opdateret med den nyeste teknologi. Mobilepay? Du er jo allerede videre.

Nærigrøven

bankkunde3

Du er ikke så meget for det med banker. Allerhelst ville du gerne sy dine penge ind i madrassen derhjemme, hvis altså ikke, du var bange for indbrud. Du har det bedst, når du ikke bruger for mange penge, for man ved jo aldrig, hvornår der sker noget uforudset. Du kan godt lide tryghed, og derfor vælger du også en lokalbank, hvor du kender direktøren, så du kan være sikker på, at han ikke stikker af med dine penge til Cayman Islands.

Kontrolfreaken

bankkunde2

Du har det med banker som med biler. Det er et middel for at komme fra a til b. Du kan bruge laaang tid på at undersøge, hvilke lånebetingelser, der er de bedste. Du forventer, at banken skal give dig faglig ekspertise, men i realiteten vil du nok bare gerne bekræftes i, at du har ret. Du har styr på dine budgetter til mindste detalje, og du skal aldrig have penge tilbage i skat, for man laver ligesom sin forskudopgørelse ikke? Du bliver høj, når bankrådgiveren roser dig for at have styr på pengene.

Skaffedyret

bankkunde5

Working hard for that money! Du bruger det meste af livet på at tjene penge, og derfor skal det med banken bare fungere. Du har de klassiske bankprodukter som et boliglån, et billån og en budgetkonto. Du kan godt lide at få en snak med din egen bankrådgiver, som du finder pålidelig og troværdig. Din sparsomme fritid gider du ikke bruge på bankrelaterede emner, så det er vigtigt, at du kan stole på din bankrådgiver. Desuden går jeres børn til fodbold sammen.

Livssnyderen

bankkunde4

Du kører den fede stil med vin og høj cigarføring. Der er ingen smalle steder – the sky is the limit! For dig er penge lig med frihed, og derfor skal banken være enkel og fleksibel. Hey, der er andet at bruge tiden på! Du kan godt lide at flyve til Cannes den ene dag eller købe en båd den næste, og derfor skal banken være tilgængelig for dine spontante ideer og beslutninger. Du gider ikke høre om budgetplanlægning eller investeringer – så længe pengene ruller ind på kontoen, kan du rulle videre!

Test: Er du en god bankkunde?

Bob Hope, en oldgammel britisk-amerikansk entertainer, sagde engang:

”A bank is a place that will lend you money, if you can prove that you don’t need it”.

Har du det også sådan med banker, og spekulerer du tit på, om du er en god kunde for banken? Nej vel? Men tanken kommer nok frem, når du er nødt til at gå den tunge gang ned til banken for at tigge om penge.

For overholdt du egentlig de afdrag, eller har du fået sat lidt af lønnen til side? Måske gjorde du, men kunne du have gjort mere? Det er tid til at stå skoleret for inspektøren. Og på nettet bugner det med artikler, der viser om du er en god eller dårlig bankkunde.

Måske har du aktier? Eller en stor villa på Strandvejen? Det kan også være du har været kunde i tusind år? Eller måske en beskeden opsparing på 100.000 kroner?

Det er nok ikke tilfældet for de fleste alle, og så kan det være du hører til i en anden kategori. Du kan derfor trawle nettet igennem for gode råd eller spørge din bankrådgiver, men i stedet for at spilde tiden, så er her en lille test, der hjælper dig med at finde svaret på om du er en god, middelmådig eller dårlig bankkunde.

Enjoy!

Untitledquiz