Repost: 9 ting jeg har lært som bankkunde

Dette blogindlæg skrev jeg for et år siden, men det kan da godt lige tåle en tur mere til alle de nye læsere. Tilføj gerne flere ting i kommentarfeltet, som man kan lære af at være bankkunde. 

funnyfinans1

1. Man skal lade være med at bruge for mange penge.

2. For det er akkurat lige så angstprovokerende at ringe og bede om forhøjelse af kassekredit, som hvis jeg skulle til eksamen uden at have læst pensum.

3. Når jeg til gengæld ringer med random spørgsmål, bliver jeg tilbudt en kassekredit. Selvom jeg har penge.

4. Men når jeg så ikke har nogen penge, kan jeg heller ikke låne nogen penge.

5. Budgetkontoen fylder ikke sig selv op.

6. Hver måned afdrager jeg på mit boliglån, men fire gange om året skal der betales renter, og så har jeg pludselig ikke afdraget en skid alligevel.

7. Dankort er en slags Pandoras æske.

8. Mastercard er en slags Pandoras æske. På steroider.

9. Ved alle bankrelaterede spørgsmål, skal jeg altid vise min årsopgørelse og sidste lønseddel. Overvejer at spørge min bankrådgiver om, det ikke er nemmere, at hun holder mit Nem-Id, for hun vil tydeligvis bruge det mere end mig.

Ser du 2. sæson af Bedrag?

14658236_10154680056014225_200943602_n

Ja, vi kommer jo ikke udenom det. Serien Bedrag har været i gang de sidste tre uger, og nu ruller 4. afsnit over skærmen. Når nu sæsonen ligesom har været i gang et par uger, så kan man godt komme med en mere hel bedømmelse af den nye sæson. Det kan man sjældent på et enkelt afsnit.

Hvis du ikke fik læst min anmeldelse af første sæson, så findes den lige her!

DER KOMMER SPOILER AF FØRSTE SÆSON.

NU!

Anyways, Sander aka. Nicolai Lie Kaas blev jo nakket i slutningen af første sæson og så fortsætter historien ligesom derfra. Jeg må sige, at jeg denne gang er kommet til at secondscreene en del gange på mobilen, fordi jeg mistede koncentrationen. Det går langsomt og historien udfolder sig langsomt. Nok for langsomt.

Jeg savner virkelig Lie Kaas som en mesterlig psykopat, hvor man hele tiden venter på, hvad hans næste træk er. Lige nu håber jeg bare Bimse klarer skærerne, for har sgu mest lyst til at the underdogs blive rige og kører væk i Audien. Claudia er så langt ude, at jeg ikke kan se det give mening længere. Desuden skal hun stadig vælge mellem sit barn og sin skrantende karriere, så hun er stadig ikke kommet ind i 2016. Og så er der altså noget skuespil, der bliver lidt kunstigt og stift engang imellem. Jeg køber det ikke rigtig.

Jeg var egentlig ret vild med første sæson – taget i betragtning af, at det var en krimi and all. Men det her er altså kedeligt og virker bare lidt som om, man vil skumme fløden. Lad mig sige det sådan; jeg livetweetede gennem hele første sæson. Jeg har ikke skrevet et eneste tweet om sæson to.

Derfor får den kun to finans-rapper-pingviner. Det er en for Bimse og en for Nicki. Bum.

screen-shot-2016-10-10-at-22-34-06

 

Mere privatøkonomi i dameblade!

14699872_10154681743189225_1536251959_n

Jeg køber faktisk meget sjældent kvindemagasiner. Jeg læser dem nærmest kun hos frisøren. Det er en slags tradition.

Men da jeg skulle med flyet hjem i fredags, købte jeg et dameblad. Af den simple årsag, at jeg grundet flyskræk havde brug for at sidde og bladre i noget. Og det der Norwegian-blad, der sidder ved sædet er altså ikke meget værd. Så jeg købte et engelsk Cosmopolitan. Nok en vaneting fra de gange jeg har været i London.

Udover de klassiske artikler med mode, vægt og dating, så var der faktisk også en artikel om, hvordan man sparede penge på huslejen. Det var virkelig fascinerende, at jeg kunne læse om at spare penge i et kvindemagasin. Inspireret, tog jeg lige en tur rundt på diverse danske kvindemagasiners hjemmesider. Og der var faktisk kun en privatøkonomisk artikel på forsiden, sådan en mandag aften – hvilket ellers ville være en god dag at skrive om økonomi, fordi man allerede er deprimeret.

Jeg fandt en artikel på Alt for Damernes hjemmeside, hvor der står “Så let er det at finde ud af, om du betaler for meget for dit boliglån – der er penge at spare“.

Jeg blev vildt glad, indtil jeg trykkede ind på artiklen, som beskriver Danske Banks nye app. Det var lidt mere en ny-produkt historie end godt-råd historie. MEN der var trods alt noget om privatøkonomi!

Nu er det jo let at skære over een kam, for jeg læser ikke hver eneste dameblad hver eneste måned, men der er godt nok langt mellem de inspirerende privatøkonomiske artikler, når man skal sparke sig vej gennem myter om skyr, sådan kommer du nemmest af med kiloene, lækker efterårsmode og opskrifter på valnøddekager. Selvfølgelig skal der også være plads til lækker mode, gode kager og motion. Det er jo trods alt en del af hverdagen. Men hvorfor kan der ikke også være plads til privatøkonomien? Den fylder jo nærmest hele ens hverdag. For man kan jo ikke få skyr, valnøddekager og flot modetøj, hvis ikke der er styr på økonomien. Det er jo grundstenen i vores forbrug; at der rent faktisk er penge at forbruge.

Seriøst, en highfive til det kvindemagasin, der indfører privatøkonomi som en lige så fast sektion i deres blad, som motion og mode er. Og hvis der er et magasin, som allerede har gjort det, så skriv det da lige til mig, så jeg kan skynde mig ud og købe det 🙂

Er du glad for din bank?

untitled-design-1

Jeg læste i går en artikel, hvor bankerne var blevet bedømt på deres kundetilfredshed. Nordea havde den dårligste kundetilfredshed, mens vinderen var Handelsbanken. Du kan læse mere om undersøgelsen hos finans.dk.

Men altså.

Jeg kom til at tænke på den gamle traver med, at vi er så utilfredse med vores bank, og den altid er noget lort..bla…bla…men vi gør jo ikke en skid ved det. Jeg har været utilfreds i årevis, men har jeg gjort noget ved det? Ikke en skid. Nu har jeg sagt til mig selv, at når vi køber hus, så flytter vi sgu. Altså bank selvfølgelig.

Det ligger ikke lige rundt om hjørnet, men jeg har alligevel gået og tænkt over, hvad jeg egentlig godt kunne tænke mig af en fremtidig bank. Sådan en slags ønskeliste. Here goes:

  1. Personlig bankrådgiver, som kender til mit liv og økonomiske situation. Behøver ikke sende julekort…og dog!
  2. Jævnlig kontakt ligesom hos tandlægen. At man kom ind til et check-up en gang om året, inden man fik for mange huller.
  3. Konkurrencedygtige priser. De behøver ikke være de billigste, men jeg skal ikke føle, at der bliver grint af mig, når jeg går ud af døren.
  4. En mobilapp, der ikke ligner noget fra Windows 95-æraen.
  5. Skal helst ikke være nasset ind i sådan noget som Panama Papers eller lignende.
  6. Må godt have lidt humor eller selvironi.
  7. Et eller andet lir dankort med bling, så det blev en fest at betale.

Jeg kan nok ikke få opfyldt alle mine ønsker, men hvis du har et godt bud på en bank, så smid lige en kommentar. Vil super gerne høre andres erfaring på området 🙂

Er det en god ide at låne penge?

Untitled design (28)

Øhh nej, tænker du sikkert. Men i teorien kan det faktisk være en god ide at tage et SU-lån.

Hvis man altså vel og mærke bruger de lånte penge på noget fornuftigt og voksen-agtigt som indskud til en lejlighed. Jeg læste for nylig en artikel, hvor det ligefrem bliver anbefalet at låne penge af SU.

Og ja, det er en pissebillig rente i forhold til andre låneinstanser, men hvis du bare gemmer pengene for at tage på jordomrejse, når du er færdig med studierne, så er det ikke så smart.

Og en anden ting. Jeg vil slet ikke betvivle, at der findes fornuftige unge mennesker, men helt ærligt; når man er 20 år gammel, så er ens sidste tanke nok at have  100-200.000 kroner på en konto til den super-voksen-fremtidig lejlighed.

Og så er der fristelsen. Man skal satme banke knoerne godt ned i puden, for ikke at komme til at trykke overfør, når det er lidt stramt sidst på måneden. Eller først på måneden. For det er sgu altid stramt på SU. Jeg kan stadig godt huske det. Så sidder man på den strammeste søndag med de strammeste tømmermænd og skider højt og flot på, at det koster 45 kroner at få leveret en pizza fra Dominos. De penge gør jo hverken fra eller til i det store regnskab. Aaaaaannd its gone.

Hver 10. unge under 30 år står i dag i RKI, så jeg vil umiddelbart ikke mene, at det er en god ide at opfordre til mere gæld, bare for at få stillet en drømmelejlighed i udsigt. For ja, man har måske til udbetalingen, men hvem siger der også er til de faste udgifter? Som nyuddannet laver man ikke nødvendigvis kagen, måske er man endda ledig et stykke tid.

Og hvad hvis man dropper ud af uddannelsen? Så har man til et indskud i en lejlighed, men ingen uddannelse, og så vil banken nok ikke røre en. Eller man kunne være sådan en som mig, der giftede mig til friværdi, og derfor slet ikke har brug for den opsparing. Så ville jeg have lånt en masse penge til ingen verdens nytte. Jeg har dog luret på en lækker bil…

Og så lige en anden ting. Sidste år blev der lavet en lov, så man nu selv skal stille med 5 procent af boligkøbet. Jeg troede det råd netop var for, at nye boligejere ikke satte sig for hårdt med gæld. Men hvis jeg bare skal låne pengene af SU i stedet for, så er vi altså (næsten) lige vidt.

Man kunne jo også opfordre unge mennesker til ikke at gældsætte sig så de kan styrte ud og købe fast ejendom, så snart de står med en lønseddel i hånden. Måske de kunne bo billigt i et par år og så sætte en masse penge til side hver måned til det skide indskud. Jeg si’r det bare.