Hvorfor stoler vi ikke nok på vores partner til at have fællesøkonomi?

Untitled design (28)

Forleden læste jeg artiklen ”7 gode grunde til ikke at have fællesøkonomi” på Alt for Damernes hjemmeside. En forbrugerøkonom og en psykolog kommer i artiklen med deres bud på, hvorfor par ikke skal have fællesøkonomi. En af grundene er blandt andet, at man som par kan bevare noget af ”mystikken” i forholdet. Her må jeg altså lige gøre første holdt.

Hvis man har sagt ja til at være sammen – forhåbentlig resten af livet – så er en af forpligtelserne vel, at man kender alt til hinanden. Eller er det bare ”mystisk” spændende, hvis man ikke ved, at den anden går rundt med et hemmeligt overtræk?

Desuden står der i artiklen, at spereat økonomi vil give anledning til færre skænderier, for par skændes nemlig rigtig meget om økonomi. Men helt ærligt, det er sgu også bare den nemme løsning at sige: ”nå, ja vi skændes meget om økonomi – skal vi ikke bare gøre det hver for sig? Jo, vi skændes også meget om sex, skal vi ikke bare gøre det hver for sig?” Det er en glidebane at tage skyklapper på, når noget er svært her i livet. Man bliver sgu nødt til at deale med det.

Og ja, der er en risiko ved at dele noget med et andet menneske. Man kan ikke vide, om den anden solder alle pengene op på en våd bytur med fyrene eller shopper for meget en lørdag formiddag med veninden. Det er en risiko man tager. For kærligheden. Og fordi man forhåbentlig har tillid til den, man skal leve med resten af livet.

Og ja, det kan ske, at den anden kommer til at bruge for mange penge. Men så må man tage en voksen samtale om det. Ligesom med alt andet her i livet, så kan man jo godt fucke op med økonomien, men så længe man lærer noget af det, er det jo erfaring.

Og ja, det kan ske, at man kommer til at tjene flere penge end sin partner, men hvis du føler dig snydt, fordi du skal spæde mere i den kasse, som du deler med dit livs kærlighed, så skal du nok genoverveje dit parforhold.
En anden grund listet i artiklen er: Du skal ikke spørge din partner om lov, hver gang du køber en ny kjole – hvilket du skal med fællesøkonomi. Godt så! Der blev mit parforhold lige banket tilbage til 1950’erne, hvor jeg allernådigst skal spørge Lillefar om en skilling. Come on! Det handler bare om at opsætte nogle spilleregler, og så kan man SAMTALE om store køb – ikke spørge om lov!

Herhjemme ryger alle pengene på fælles konto og når regninger er betalt, så fordeler vi resten ud på vores egne konti. Vi har en bagatelgrænse for, hvornår man lige spørger om det er okay med den anden at bruge penge på andet end ting til den daglige husholdning. For eksempel kan jeg godt impuls-shoppe en bluse i H&M til 79 kroner, mens min mand godt kan købe en Oddset-kupon, når Brøndby spiller. Større køb som nye dyre bukser, telefon eller andre større ting bliver lidt vendt derhjemme inden og nogle måneder er vi nødt til at prioritere den ene frem for den anden.

I sidste måned skulle min mand have ny computer. Jeg vil rigtig gerne have en telefon uden ødelagt skærm – min tur kommer så næste gang, vi har penge til det. Det er sgu også en vigtig læring. Med fællesøkonomi lærer man at tage ansvar over – ikke kun sin egen privatøkonomi – men faktisk også en andens, og du kan ikke bare bruge skamløst mange penge, for så går det ud over et andet menneske. Det er da personligt ansvar, der vil noget! Og det skal vi da lære videre til vores børn!

Jeg er så træt af, at det hele tiden handler om, at vi skal sørge for ikke at blive snydt. Det er mig, mig, mig! Man skal for guds skyld ikke være fælles, tænk hvis du kom til at give mere til kassen end den anden. I stedet for at fokusere så meget på, hvad man kan få, så skulle man måske fokusere på, hvad man kan give til fællesskabet (også kaldet familien) for at alle har det godt. Det er vel trods alt fællesskabet det handler om, når man vælger at tilbringe livet sammen med et andet menneske. Ikk’?

4 thoughts on “Hvorfor stoler vi ikke nok på vores partner til at have fællesøkonomi?

  1. Jeg synes, artiklen lidt mangler at definere, hvad de egentlig mener med “fællesøkonomi”.

    Grundlæggende set er jeg enig med dig – når man har valgt at være sammen (og evt købe bolig og / eller få børn) er det jo helt sort ikke i vid udstrækning at være fælles om penge. Men der er flere måder at gøre det på.

    Herhjemme gør vi som jer – vi betaler begge størstedelen af vores penge i fællesskabet og beholder så et mindre beløb på vores respektive konti, og de penge er der 100 % frit slag over – man kan spare dem op og købe sig den mest lirede gadget / dyre designertaske, man ønsker sig eller klatte pengene væk på lige præcis den måde, man vil, uden den anden siger noget til det. Store køb (møbler, ny bil, den slags) køber vi sammen – for fælles penge.

    Mange vil dog hævde, at “ægte” fællesøkonomi er at smide alle pengene ind på en konto og så have 2 hævekort og bruge pengene derfra – dvs den anden kan se præcis, hvad du køber hvornår (inkl gaver til hinanden). Det ville jeg ALDRIG have lyst til – primært fordi min mand og jeg er helt forskellige, når det kommer til at bruge penge (han brænder dem af på lønningsdagen, jeg er mere en gemmer, der først bruger lige før næste lønningsdag, når jeg kan se, hvad der er tilbage at bruge), og vi ville have virkelig mange diskussioner om, hvem der brugte hvad hvornår og hvorfor.

    Så hvis artiklen med fællesøkonomi mener, at man skal lade være med at have en fælles konto til forbrug, vil jeg nok være tilbøjelig til at give dem ret. Men er fællesøkonomi den første løsning – hvor det meste af økonomien er fælles, men en mindre del er separate – er jeg helt uenig. Man undgår ikke i vid udstrækning at dele økonomi, når man er i et forpligtende forhold.

    1. Tak for input! Jeg forstår godt dine pointer, men vil så sige, at vi ikke har et mindre beløb til os selv hver måned. Alle pengene bliver bare fordelt mellem os, så hvis jeg ikke har så mange på min konto, så overfører min mand og omvendt. Vi er begge på SU, så vi bruger pengene på det der er nødvendigt. Nogle måneder prioriterer vi mig, andre måneder min mand eller vores datter. Alt efter, hvem der trænger mest til noget nyt. Men vi har faktisk heller ikke haft samme forbrugsmønster. Da vi mødte hinanden for ti år siden var jeg også sparsommelig, mens min mand var ligesom din og brændte dem af hurtigt. Vi er nu kommet til en gylden middelvej, hvor vi bruger penge, men tænker os om, og det synes jeg egentlig fungerer meget godt. Men det er sjovt at se, hvor forskellige vi er, når det kommer til privatøkonomi.

      Og så bunder min vrede over artiklen mest i, at jeg synes det er overfladiske grunde til at have hver sin økonomi. Så må de gå lidt mere i dybden med, hvorfor det er godt, andet end at man bevarer mystikken i forholdet.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *