Jeg er jo stadig økonomisk (u)ansvarlig #9

Jeg troede aldrig, at vi skulle nå til enden på november måned. Af en eller anden grund har den føltes uendelig lang. Det har selvfølgelig heller ikke hjulpet, at jeg har valgt at købe næsten alle julegaver i denne her måned. Jeg har dog sparet en masse en penge, hvilket jeg helt sikkert bliver glad for i næste måned. Men vi skal til det. Jeg har opsummeret de gode og minde gode økonomiske beslutninger i november måned:

Jeg er jo stadig økonomisk (u)ansvarlig

  1. Jeg har i denne måned fået ændret på min forskudsopgørelse. Det var et projekt jeg har haft liggende et stykke tid, så det føltes virkelig godt at få det gjort.
  2. ….Jeg fandt dog ud af, at jeg havde lavet en fejl i det tidligere på året, som nu kommer til at koste mig 1.500 kr i restskat. Well…
  3. Jeg sparede 1.508 kr på at købe julegaverne til Black Friday. Så det går jo lige op med min restskat…haha…
  4. For to uger siden løb jeg tør for mine hudplejeprodukter og makeup, men jeg ventede med at købe nyt til Black Friday, fordi jeg vidste, at der ville være rabat. Jeg sparede altså 294 kroner på at udsætte mine behov to uger. Meget stort point til mig, hvis jeg selv skal sige det,
  5. Jeg har testet en No Spend Day, hvor jeg ikke brugte penge i 24 timer. Det var virkelig lærerigt, og jeg har fået kigget på nogle af mine dårlige vaner.
  6. I den forbindelse overvejer jeg at skære ned på mit Pepsi Max forbrug. Det gik faktisk godt i et par dage, men så blev jeg syg. Og vi ved alle sammen, hvordan ens rygrad er, når man er syg.
  7. Til gengæld spiser jeg ikke (så meget) slik og andre lækre sager hver weekend, hvilket kan mærkes på kontoen!
  8. Jeg har faktisk slet ikke impulskøbt noget i denne måned. Alt har været velovervejet og stået på min liste…
  9. Jeg går dog heftigt og drømmer om en julesweater. Altså sådan en, man kun kan have på de næste 24 dage. Virkelig et fornuftigt køb, hvis jeg selv skal sige det….

Konklusion

Der er virkelig sket noget med mit mindset her henover efteråret. Jeg er blevet langt mere bevidst om min økonomi. Jeg tror virkelig det hjælper at skrive så meget ned og holde styr på det hele tiden. Og det der især har hjulpet, er bevidstheden om mine faldgrupper. Fx shopping i weekenden, impulsive ture eller take-away, slik etc. Og så hjælper det virkelig at være målrettet med lister over, hvad man egentlig skal købe. Jeg var så fristet til Black Friday til at købe hele butikken. Altså den med lækkert tøj i ikke? Så selvom jeg har brugt mange penge på julegaver i denne her måned, så ser det langt mere økonomisk ansvarligt ud end tidligere. Der er håb forude! December here we come!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *