Mest læste indlæg i 2017

Når året rinder ud, så er det jo også tradition, at man laver lidt status. En opsummering af året der gik. Jeg er i fuld gang med at skrive lidt tekst til i morgen om funnyfinans. Men mens vi venter på det, så kan vi jo lige kigge tilbage på, hvilke indlæg der hittede allermest i 2017.

Ting jeg ikke vidste kostede så mange penge, når man fik børn

Denne her liste var virkelig populær, og der var også rigtig mange af jer som kom med jeres input til, hvad der kostede penge. Bliv endelig ved med det!

Så meget skylder jeg i SU-lån

Dette indlæg er ikke kun en af de mest læste, men også det mest kommenterede indlæg nogensinde på bloggen. Ikke alene er I nogle værre nysgerrige typer, som bare måtte klikke på min click-bait overskrift, men der var også virkelig mange som delte erfaringer omkring SU-lån, og hvordan man bedst betalte af på det. Sådan noget skal vi have mere af i 2018.

Børnefødselsdag på budget

Min datters 3-års fødselsdag var også et stort hit. Jeg delte mine tips til, hvordan jeg holder børnefødselsdag på budget.

Min pengehistorie del 2- Vild ungdom

Her i december delte jeg min pengehistorie hver adventssøndag frem til jul. Del 2 var åbenbart vanvittig populær, men det handlede også om min ungdom og hvordan jeg klattede mine penge væk på fester, tøj og drenge…eller noget…..Du kan forresten læse hele historien her, hvis du ikke nåede det i første omgang.

9 tegn på, at du er alt for nærig

Toplister er altid et hit. Især, når det handler om at være nærig.

Derfor skal du aldrig sige: “Det har jeg ikke råd til” 

Dette indlæg skabte en del debat om begrebet “Det har jeg ikke råd til”. Jeg synes stadig det er en virkelig vigtig pointe, som ikke kan nævnes for mange gange.

Så mange penge fik jeg tilbage i skat 

Igen. I er virkelig nogle nysgerrige typer. Haha 🙂

Konklusionen er, at I helt klart er vildest med de personlige indlæg. Og det er også dem jeg bestræber mig på at lave flere af. Jeg tror helt sikkert man kan finde inspiration i at høre om andre erfaringer og meninger omkring privatøkonomi. For mit eget vedkommende så hjælper det ofte, at skrive mine pengetanker ned, fordi jeg så bliver mere bevidst om dem. Så på en måde er bloggen også selv-terapeutisk nogle gange.

Og hvis du har input til, hvad du gerne vil læse mere om i 2018, så skriv det endelig i kommentarfeltet. Jeg bliver jo kun klogere, når I deler jeres tanker og ideer.

Godt nytår <3

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *