Når man bare ikke fatter en skid af det der skat….

Nå, så kom vi ind i det nye år. Og siden det er januar og vi allerede er depri, så kunne jeg lige så godt også fortælle en trist historie. Fits the mood. Jeg har aldrig nogensinde pralet af at være et økonomisk geni med lang finansiel baggrund. Men jeg mener dog, at jeg alligevel har styr på the basic. Well….

Det der med forskudsopgørelse og årsopgørelse har taget mig mange år at forstå, men jeg har altid kastet mig ud i det. Og har jeg haft problemer, så har jeg ringet til Skat, som kunne hjælpe mig. Jeg tror nemlig på, at man bare skal prøve for ellers så lærer man ikke noget. Og så må man spørge om hjælp, når der er brug for det.

Men, men men…..I november skulle jeg så ændre min forskudsopgørelse. Jeg holder øje med den i løbet af året (Yep, jeg er en af dem) og så tilpasser jeg undervejs, så jeg ikke får skattesmæk. Jeg kunne derfor se, at jeg stod til en ændring i indkomst fra det nye år og ville derfor ændre det fra det nye år. Jeg ringer så til Skat for at få hjælp – sådan for at være helt sikker.

Her regner vi os frem til, at jeg har indberettet for meget indkomst for 2017. Men er det ikke bedre end mindre? Nej faktisk ikke! For hvis man siger, at man tjener mere end man gør, så får man også automatisk et større beskæftigelsesfradrag og det skal man så betale tilbage igen.

Jeg går self helt i panik og ændrer med det samme beløbene, så det passer. Men på en eller anden måde får jeg så gjort sådan, at jeg pludselig ikke har noget skattekort for 2017. Jeg har samtidig også ændret forskudsopgørelse, så den passer for 2018. Alt er godt. Jeg tænker ikke over at gøre mere ved skattekortet for 2017. Jeg mener, det skal jeg jo ikke bruge længere, så det er jo lige meget. Så længe det for 2018 virker.

Wrong! For januarlønnen bliver selvfølgelig udregnet fra skattekortet i december. Som jeg ikke havde. Det betød, at jeg her i januar fik trukket 55 procent i skat – af hele min løn! Det var bare mere end jeg kunne magte. Jeg endte faktisk med at græde over det. For når man er stresset og nogen lige hiver det økonomiske tæppe væk under dig, så kan man bare ikke overskue en skid. Især ikke i en måned som januar, hvor der bare er absurd mange regninger. Heldigvis var vi begyndt på vores opsparing sidst i 2017, så jeg havde penge på kontoen. Og som manden hos Skat sagde; “Du får dem jo tilbage i maj måned”. Haha, ja det kan jeg også bruge til noget lige nu.

Så hjælper det selvfølgelig heller ikke, at vi i februar kun har min løn, fordi Jacob går fra SU til dagpenge, hvor man lige har nogle uger uden indkomst, fordi det ene er forudbetalt og det andet er bagudbetalt. Så det betyder, at foden lige skal være lidt på bremsen her i januar og februar. Det kan sagtens lade sig gøre, og jeg tror også, at det er en sund udfordring for os.

Men hold kæft, hvor var jeg ked af det de første par dage. Der er virkelig ikke noget som økonomi, der kan være med til at bestemme mit humør. Og det skal det altså ikke have lov til! Det endte jo også med at løse sig i sidste ende, fordi vi havde en opsparing. Men altså; så skal bilen eller tænderne heller ikke gå i stykker i januar eller februar!!!!

2 thoughts on “Når man bare ikke fatter en skid af det der skat….

  1. Kender det så godt!
    Jeg har præsteret at brække min fod og hvis jeg ska på arbejde (hvilket de nok forventer) så er det taxa. Så både en dum fod og nu ska min opsparing tæres af noget så dumt som taxa regninger

    1. Det lyder godt nok også ærgerligt! Det er bare så typisk, at det sker lige når man har mindst brug for det. God bedring i hvert fald 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *