Jeg er jo stadig økonomisk (u)ansvarlig #12

Vi skal til det. Den månedlige opsummering af min privatøkonomi – hvordan er det gået? Da jeg startede denne her “Jeg er jo stadig økonomisk (u)ansvarlig” sidste år var det med en ide om, at jeg jo altid ville være mega uansvarlig, og at det naturligvis skulle dokumenteres. Men jeg kan se, at der er sket en ændring de sidste par måneder.

Jeg er jo ikke længere så super uansvarlig med mine penge, og derfor er der ikke så mange dumme beslutninger….meeeeen derfor er der stadig nogle dumme vaner, som helt sikkert kan nævnes. Så vi bliver ved lidt endnu. Og ellers må den omdøbes til “Jeg er jo stadig økonomisk ansvarlig”, men lad os nu se om jeg nogensinde bliver det…haha…

Jeg er jo stadig økonomisk (u)ansvarlig (sort of):

  1. Jeg har for anden måned i træk præsteret at holde budgettet. Det er nye tider.
  2. Jeg har gennem hele februar måned holdt øje med, hvad vores penge præcist er blevet brugt til. Det vil jeg helt klart fortsætte med i næste måned, og jeg deler resultaterne i morgen!. Uhhhh….
  3. Men selvom jeg har holdt øje, så har det hele ikke været fornuftigt. Vi har blandt andet brugt aaaalt for mange penge på take-away, Æv!
  4. Og selvfølgelig den kære Pepsi Max. Jeg er dog begyndt at skifte det ud nogle dage med danskvand (hvilket er en del billigere), så jeg håber en dag, at det er full on danskvand – eller bare almindeligt postevand.
  5. Der er blevet drukket en del Monster. Enough said.
  6. Jeg har købt to toppe, en cardigan, nederdel og arbejdstaske til mig selv. Alle ting var på min liste, så jeg er tilfreds med købene.
  7. Der er blevet handlet ind alt for mange gange i denne her måned, så det skal der gøres noget ved!
  8. Jeg bruger stadig alt for mange penge, når jeg ligger syg. Jeg ved jo godt, at man ikke bliver rask af syrligt slik, hvid chokolade og milkshakes. Men det smager bare så fandens godt.

KONKLUSION

Der er stadig nogle dumme vaner, som spøger. Jeg håber at få bugt med dem i løbet af året. Og så tror jeg også, at den virkelige udfordring kommer i næste måned, hvor vi går fra studerende til to fuldtidsindtægter. Drømmen er at spare en stor del af pengene op. Måske banken kan give mig en stor skattekiste med lås på, så jeg ikke kan få fat i pengene?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.