8 ting jeg ikke kan lade være med at købe!

Jeg prøver jo at være så ærlig som mulig her på bloggen, men det er jo ikke altid at jeg får det hele med. Derfor vil jeg i bedste blogger-stil lave sådan en liste over, hvad jeg ikke kan lade være med at blive fristet af. Jeg er dog blevet meget bedre til ikke at reagere på fristelserne, men altså – nu får I listen. Del endelig dine “fristelser” i kommentarfeltet 🙂

8 Ting jeg ikke kan lade være med at købe

  1. Tøj på tilbud. Hvad der er sparet er tjent, ikke? Det siger sig selv jo.
  2. “Fund” på loppemarkeder. Jeg er eminent til at finde alle mulige billige ting på loppemarkeder, som jeg er helt sikker på, at jeg får brug for.
  3. Tøj jeg en dag kommer til at passe. Indrømmet; jeg er blevet bedre meget bedre, men jeg har førhen haft en vane med at købe tøjet et nummer mindre. Det ville jo være dumt at købe det for stort, hvis man pludselig tabte 10 kg. Det ved alle jo sker, så’n overnight.
  4. Julepynt. Jeg skal virkelig anstrenge mig for ikke at voldkøbe glitrende julekugler, når vi rammer december måned.
  5. Rammer. Okay, det her er en virkelig underlig ting, men jeg har altså et eller andet med rammer. Vi bor i en 2-værelses, og alle vægge er beklædt med billeder og malerier. Alligevel skal jeg ofte lige have et par sorte rammer med hjem. Man ved jo aldrig, hvornår man har brug for at hænge et billede op vel? Lige pt. har jeg dog “kun” tre sorte rammer på lager.
  6. Spotvare-afdelingen i Netto. OMG, hvor har de virkelig oppet deres game i Netto. Der er jo SÅ mange fine ting. Jeg kan altid forestille mig en krukke, potteplante eller tæppe derhjemme hos mig selv. Men. Jeg. Må. Ikke. Købe. Noget.
  7. Køre-Monster. Hvad er det tænker du? Jo, det er jo sådan en Monster Energi-drik, som man SKAL købe, når man kører bil i længere tid. Det giver jo god mening.
  8. Kvantitet fremfor kvalitet. Jeg kan blive utrolig nærig, hvis jeg skal bruge flere hundrede kroner på eet stykke tøj, men køber gladeligt fem stykker tøj, der holder kortere tid. Logic much?

5 thoughts on “8 ting jeg ikke kan lade være med at købe!

  1. Nummer otte er totalt mig. Jeg er alt for nærig til at købe en ordentlig vinterjakke til over 1000 kroner. Det er jo mega dyrt. Men samtidig giver det i mit hoved mening at købe en ny vinterjakke hvert eller hvertandet år til 3-400 kroner 😛

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.