Har jeg vundet i det store skattelotteri?

Så er det jo officielt i dag, at man kan tjekke sin årsopgørelse for at se om man nu skulle have vundet eller tabt i det store skattelotteri. Når det handler om penge, så er jeg dog ikke sådan en, der kan vente.

Derfor sad jeg selvfølgelig klar fredag aften, da Skat åbnede for sluserne. Ja, ja jeg ved godt, at det jo hverken gør fra eller til om man tjekker fredag aften eller mandag morgen. Men jeg kan simpelthen ikke gå rundt og have adgang til sådan en viden uden ikke at bruge den. Og hvorfor er det så vigtigt at få tjekket den skat?

Da jeg var yngre handlede det i høj grad om, at jeg ikke anede om jeg havde vundet eller tabt. Hvis Skat havde sagt, at jeg skylde 3.000 kroner, så havde jeg dengang betalt uden at blinke med øjnene. Jeg mener; hvor skulle jeg vide fra om det var rigtigt? Og hvis jeg så skulle have penge tilbage, så var det jo straks en tur i Fields. Også selvom pengene først bliver udbetalt måneden efter, så skal de helst bruges med det samme. Det er jo logik! Men det er nok en af mine gamle pengevaner med, at penge helst ikke skal gro fast på min konto – tænk nu, hvis man ikke nåede at bruge dem før man døde? Ekstrem tanke, I know.

Jeg har jo længe herinde på bloggen snakket om, at jeg jo ikke skulle have noget tilbage, fordi jeg allerede havde betalt min restskat i januar. Jeg havde så åbenbart lige glemt mit kæmpe skatte-fuck up i december måned, som gjorde, at jeg manglede en del penge på kontoen. De penge ville jeg jo så få udbetalt her i april, men havde så åbenbart lykkeligt glemt alt om det. SERØST, HVORNÅR ER DET NOGENSINDE SKET I MIT LIV, AT JEG HAR GLEMT PENGE?

Så det var da en gladelig overraskelse for mig, at jeg skulle have 6.290 kroner tilbage i skat. Ja, det er jo også en slags penge. Ja, jeg ved godt det er mine egne penge. Men jeg har dog ikke haft nogen tanke om, at jeg skulle skynde mig i Fields denne her gang. Det er optur! Jeg har faktisk ikke engang tænkt, hvad de skal bruges til. Måske de skal bruges til uforudsete udgifter. Dem har jeg jo alligevel så mange af 🙂

2 thoughts on “Har jeg vundet i det store skattelotteri?

  1. Tillykke! 😀 Det må være en præmie i skatte-bingo spillet 😀
    Jeg forslår så absolut du deler pengene i 52 lige dele (som så giver 120 kr) og bruger de 120 kr på fredags slik 🙂 så kan du med sindsro sige “Tak skat for fredagsguf” uden at bekymre dig om luksusfælden 😉
    … og eftersom der ER gået 10 fredage, så har du 1.200 til uforudesete udgifter alligevel – det er win-win.

    /Annette

    1. Jeg ELSKER din argumentation 😀 Lige nu tror jeg faktisk, at det bare skal ind på opsparingen – sådan helt fornuftigt :-O Men jeg vil ikke afvise, at der skal nogle nye ting ind i min efterhånden lidt tomme garderobe 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.