Marts budgettet – så meget har jeg brugt indtil videre

I sidste måned startede jeg jo på at skrive alle mine udgifter ned dag for dag, og den vane er jeg fortsat med i marts måned. Jeg ved godt, at det for nogen kan virke lidt crazy at føre så nøje en liste over pengene, men lige for tiden giver det god mening for mig. Jeg synes det er sundt at skulle forhold sig til, hvad jeg bruger pengene på hver eneste dag.

Ja, man kan selvfølgelig godt bare gå ind og tjekke de forskellige poster automatisk digitalt, men jeg synes der er noget lærerigt i at skulle notere det. For så bliver det også sådan “Hvad brugte jeg 48,50 kroner på? – og så bliver man jo tvunget til at forholde sig lidt mere til det. Hver dag. Jeg har prøvet at sætte nogle mål for de forskellige poster, som vi gerne skulle overholde. Det er ikke sådan noget med pisk, hvis vi overtræder, men så vil jeg selvfølgelig se på, hvorfor det sker.

Sådan ser det ud so far i marts:

I sidste måned var især svært med take-away posten, der løb lidt løbsk. Det er gået så meget bedre i denne her måned. Vi har haft en rigtig hyggedag med guf og pizza – og det var dejligt at kunne vælge til, fordi vi havde lyst.

Det går også meget bedre med madposten. Vi er begyndt at bestille mad online, som bliver leveret og så køber vi ind til 5 dage af gangen. Det bliver ca. 500 kroner, når vi handler ind. Jeg prøver at tænke over, at det skal være nogle fornuftige retter, hvor råvarerne kan bruges til flere måltider – og vi får da også spist op hver uge. Der er stadig nogle klat-køb, men jeg håber at når vi kommer mere ind i rytmen med at handle 1-2 gange om ugen. så ved vi også, hvad vi skal have. Det er en læringsperiode!

Både mig og Malou har brugt en del penge på os selv i denne her måned. Malou er ved at skifte størrelse, og det betyder udskiftning i garderoben – også med regntøj og termotøj. Jeg har indtil videre købt det hele brugt, men det løber jo alligevel op. Til gengæld har jeg også solgt for 500 kroner af hendes gamle tøj, så det hjælper lidt på det.

Indtil videre er jeg okay tilfreds med budgettet. Det er jo en proces med at lære at styre de forskellige poster. Jeg kan især også mærke, at jeg har virkelig meget lyst til at købe nyt tøj til mig selv (og Jacob), fordi vi har udskudt det så lang tid, men samtidig virker det også bare crazy at gå shopamok. Det er nok det med at finde den gyldne middelvej <3

 

2 thoughts on “Marts budgettet – så meget har jeg brugt indtil videre

  1. Jeg synes det er rigtig fedt, det der med lige at tage sig tid til at tænke over, hvad man bruger sine penge på hver dag. Jeg har kopieret din idé og har også lavet sådan et excell-ark for marts måned og jeg hygger mig faktisk lidt med at føre beløbene ind hver aften 😉 Der går på en eller anden måde lidt sport i det, og det er faktisk ret motiverende at have så godt styr på sin økonomi. Tror bestemt jeg kører videre med det i næste måned også 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.