Investering – er det noget for mig?

I sidste uge var jeg af sted til et event med de to kvinder bag facebook-gruppen “Moneypenny – kvinder som investerer”.  Det er en gruppe, hvor kvinder deler kvinder erfaringer, input og spørgsmål omkring aktier og investeringer. Jeg har været medlem i et halvt års tid, hvor jeg har luret lidt med, men i torsdags blev jeg altså fristet til at tage til et af deres foredrag.

Det var bestemt tid givet godt ud. Jeg har længe gået og haft kig på det der med aktier og investeringer. Men jeg har ikke helt turde tage springet.

Hvor starter man? Hvor mange penge skal man have? Hvad hvis jeg ikke kan finde ud af det? Er det kun for sådan nogle business-typer? Ja, jeg havde mange spørgsmål. Og for at svare på nogle af dem: Jeg tror bestemt godt, at jeg kan finde ud af det. Det er overhovedet ikke kun for business-typer, og man behøver faktisk kun 500 kroner. Så er man i gang.

Jeg kan især godt lide tanken om, at man ikke skal have flere hundrede tusinde kroner for at komme i gang. Og at man ikke behøver være en aktiehaj, der skal bruge alle sine vågne timer på at prøve at lave en gevinst. Man kan fx. også sætte sine penge i investeringsfonde, hvor aktierne bliver valgt for en og så er det mere sikkert.

Egentlig ved jeg ret meget om aktier pga. min tid i finanssektoren, men det var alligevel godt for mig at være til foredraget. Det gav mig lidt et skub til at komme i gang med at investere. Kender i det? Nogle gange ved man godt, hvad der skal til, men man har lige brug for nogen, som giver en motivationen? Sådan havde jeg det i hvert fald efter i torsdags.

Jeg kan bestemt anbefale gruppen “Moneypenny – kvinder som investerer” hvis du som kvinde er lidt nysgerrig på det med investeringer og aktier. Og som sagt; man behøver altså ikke flere hundrede tusinde kroner for at komme i gang <3

Du kan læse mere om Sarah og Linnea her på deres hjemmeside My Money Invest 

One thought on “Investering – er det noget for mig?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.