Jeg er jo stadig økonomisk (u)ansvarlig #15

Nu er maj næsten gået, og thank god for that. Jeg synes altid maj er ulidelig lang, når det kommer til det med pengene. Jeg var allerede klar til lønningsdag i fredags. Så derfor har jeg vanen tro lavet en opsummering af måneden der gik.

Jeg er jo stadig økonomisk (u)ansvarlig maj måned

  1. Jeg startede måneden ud med at være topmotiveret for ikke at bruge særlig mange penge….
  2. ….Det var så lige indtil jeg blev lidt stresset, og det gik lidt af fløjten.
  3. Jeg har kun købt en bluse og et par slippers til mig selv i denne her måned. Det er jeg faktisk lidt stolt af, og jeg er vild med begge dele, så det var gode køb.
  4. Jeg måtte lige tilbage i mine blogindlæg og konstatere, at jeg også var på shoppingtur i starten af maj måned og shoppe sommertøj. Altså ikke kun en bluse og slippers. Må virkelig lige tage og huske sådan noget….
  5. Jeg har næsten kun handlet på Nemlig.com for at undgå for mange klatkøb, og jeg har fulgt et råd fra en af mine følgere om at putte ting i fryseren som kan varmes, når man ikke orker at lave mad. Det virker guys! Jeg er total fan af fryseren nu.
  6. Jeg har købt meget færre Monster end jeg plejer. Jeg har haft SÅ meget lyst, men så minder jeg mig selv om at det ikke skal være hver dag. Jeg behøver vel ikke sige, at Monster-aktien er faldet 10 procent i samme periode…
  7. Jeg vil virkelig gerne sige, at juni bliver sådan en fornuftig måned, hvor jeg sparer for vildt, men vi skal på ferie såeh deeeet….
  8. Til gengæld har vi i år haft en ferieopsparing og DET ER ALDRIG SKET FØR! Voksen-point lige der!

Så maj måned var altså ikke min bedste økonomi-måned. Nogle gange går det fantastisk og man er topmotiveret. Andre gange not so much. Jeg kan tydeligt mærke, at stress for mig betyder større forbrug, så jeg vil prøve at øve mig på at få skabt nogle vaner og systemer, som gør at jeg ikke falder i. Men først: Ferie!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.