Update fra ferieland – får vi brugt nogle penge?

Nu har vi været her i Italien i snart en uge, og derfor ville jeg lige komme med en lille opdatering.

Dagene går jo med at bade, spise, slappe af – og så forfra igen. Både mig og Jacob er store fans af badeferie, hvor hjernen bliver lagt på hylden, og der bliver tanket op på energikontoen. Jeg får blandt andet sovet 9 timer om natten – luksus!

Morgenmand og frokost bliver spist på altanen, og vi handler ind i supermarkedet. Jeg synes der er mange penge at spare ved at gøre det sådan – og i min verden er det altså også bare hyggeligere at sidde alene på en altan og hygge i længere tid, mens Malou kan sidde og lege med sit legetøj ved siden af uden at man skal tage hensyn til en masse andre spisende mennesker.

Men altså, der skulle jo lige brændes lidt dæk af før vi kom herhen. 1.500 km dæk nærmere betegnet. Og jeg var bare så glad for at vi havde madpakker og snacks med til turen. Jeg kunne godt mærke på kontoen, at vi ikke skulle spise samtlige måltider på et Gasthaus. Og så blev der tanket op i Bordershop på Monster og Pepsi Max. Det er virkelig billigt, og man kan nærmest ikke opstøve Pepsi Max i Italien, så hvis addicts skal klare sig i 14 dage, så skal der sodavand med fra grænsen!

Ellers får vi brugt pengene på pizza, oppustelige isvaffel-badedyr, vino og cykelture i sjove “golf-bils-lignende-køretøjer”. Malou er helt tosset med dem, så det prioriterer vi. Man kan vælge at leje en med eldreven motor i en time for 18 euro eller en med pedaler for 10 euro i timen. Som den økonomiske bevidste type, så vælger vi selvfølgelig pedal-cyklen. Så er der også penge til at købe andre sjove ting.

Vi har også fået set Danmarks VM-kampe, og fordi jeg er cheap as fuck, så fandt jeg nogle ting i min make-up pung til at male flag på vores kinder. Man skulle jo nødig forkøbe sig i ansigtsmaling. Den opmærksomme person vil også bemærke, at Malou fik sig en tatovering. Det var hun mest insisterende omkring. “Du har jo også en mor!”. Man er vel fra Amager.

6 thoughts on “Update fra ferieland – får vi brugt nogle penge?

    1. Tak 🙂 Det hedder Bibione – jeg har været her næsten hvert år siden jeg var lille pige, så hvis du har brug for tips til det, så kan du altid sende mig en mail – vil med glæde svare på spørgsmål 🙂

  1. Det lyder lækkert – jeg er også i sommerhus den næste uges tid, og der er heller intet andet end badning, spisning, læsning og søvn på programmet. Det er virkelig luksus.

    1. Tak – ja det er jeg netop også begyndt at sætte mere pris på, det at bare være sammen. Jeg er allerede nu i et helt andet gear uden stress. God tur 🙂

  2. Skønt – ferie er jo når man indhenter tiden. Det lyder sim den perfekte ferie; samvær og optankning på energi kontoen.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.