Jeg er jo stadig økonomisk (u)ansvarlig #17

August har seriøst være verdens længste måned. Gad vide om den snart slutter? Økonomisk er den i hvert fald slut for mig. Payday. here I come!

Men mens vi venter, så kan jeg jo lige lave en opsummering af, hvordan det er gået i august:

Jeg er jo stadig økonomisk (u)ansvarlig august:

  • Vi har stadig ikke fået pengene fra lejligheden. Lige nu er de hos banken, men vi burde få dem indenfor et par dage, når det sidste er gået i orden. Det har dog ikke forhindret mig i at bruge penge!
  • Vi har fx købt en sofa – men hey! – der var altså 50 procent rabat, og så var det altså dumt at vente. Så jeg solgte skindet før bjørnen var skudt.
  • Det opfangede karma selvfølgelig, og derfor fik min mand sit dankort spærret lige efter vi havde købt sofaen. På hvilket grundlag, spørger du? Der var uregelmæssig aktivitet på vores konto. Hint: Vi bruger så få penge til hverdag, at et sofakøb simpelthen virkede som svindel.
  • Det valgte jeg selvfølgelig at tage som en kompliment, fordi vi jo åbenbart ikke bruger så mange penge til hverdag.
  • Det kan selvfølgelig også være, at det simpelthen virkede så crazy at købe en meget dyr sofa, at de tænkte; “Det er der jo ingen som vil deres fulde fem vil gøre”.
  • Jeg er til gengæld stolt af, at vi kun har købt møbler og andet, som stod på listen. Jeg har ikke købt nogle impuls-dimser til lejligheden – heller ikke da jeg var i IKEA!
  • Jeg har virkelig meget haft lyst til at skifte vores sofabord ud, men jeg gav det en tur med slibemusen og noget olie, og så var det virkelig pænt igen. Så nu bliver det!
  • I denne måned var vi også til bryllup, hvor jeg selvfølgelig hjemmefra tjekkede, at en taxatur hjem sent om natten ville koste det samme som en overnatning. Well, det krævede jo ikke et geni at regne ud, hvad man så gør, vel?
  • Virkelig økonomisk fornuftige mennesker havde nok taget det offentlige hjem, men sådan er jeg åbenbart ikke.
  • Jeg har selvfølgelig overhovedet ikke haft overblik over, hvad vi har brugt vores penge på i denne måned, fordi vi har haft så mange uforudsete udgifter, hvor vi måtte dække ind fra lønkontoen, så jeg gav lidt op på at holde øje. Så længe det ikke gik i minus, var mantraet. Næste måned bliver bedre.
  • Jeg har ikke brugt nogle penge på Pepsi Max denne måned. Har jeg været så sej at undvære Pepsi Max? Nej, jeg har bare købt virkelig mange Pepsi Max ved grænsen, som vi først lige er blevet færdige med at fortære. Må arrange en ny tur sydpå!

Ikke så mange fornuftige point til mig i denne måned, som de seneste. Men hey! Vi falder allesammen i engang imellem. Især midt i en stresset flytning, hvor ens penge er lidt forsinket. Så længe man rejser sig og fortsætter med det gode mønster bagefter. Hvordan har jeres august måned været?

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.