Kan økonomi og bæredygtighed hænge sammen i julen?

I dag var jeg taget forbi et event, som blev holdt af Sustain Daily. Det var i anledningen af deres magasin “Sustainable Christmas”, som udkommer og handler om tips og inspiration til, hvordan man kan være mere bæredygtig i julen.

Jeg eeeelsker jo julen, og kører jo lidt Gertrud Sand-stilen med meget pynt og fanatisk crazyness over, hvor fantastisk julen er. Derfor var det jo lige mig at komme til et jule-event allerede i oktober. OMG heaven! Og så synes jeg det er en god anledning til at sætte fokus på bæredygtig – også i julen. For man kan jo godt lidt have den tanke, at bæredygtighed ikke handler om at spare penge, fordi man ofte skal vælge den dyrere løsning når det er bæredygtigt. Men altså second hand gaver og fokus på madspild er også bæredygtighed. Og for mig handler det om at tage de små skridt.

Men hvor bæredygtig er jeg så selv i julen? 

  • Jeg køber second hand gaver. Indrømmet ikke til alle modtagere, men legetøj til min datter bliver købt brugt og så tør jeg også godt købe brugt til fx. min mor, fordi jeg kender hendes stil og ved hun også sætter pris på det.
  • Jeg køber ikke for mange gaver. Selvfølgelig kunne man helt lade være med at købe gaver, MEN jeg elsker det altså. Også til mig selv. Og jeg er mere bekymret over forbruget mellem nytår og jul end jeg er mellem jul og nytår. Når det så er sagt, så laver jeg stadig en liste over julegave-købene og så holder jeg mig til den. Så får jeg nemlig ikke købt for mange gaver.
  • Genbrug af festtøj. Jeg køber meget sjældent nyt tøj, fordi jeg skal til julefrokost eller juleaften. Der bruger jeg, hvad jeg har i skabet.
  • Madspild. Jeg synes selv jeg er ret god til at have fokus på madspild herhjemme, og vi er ret gode til at udnytte juleresterne de efterfølgende dage. Fx. kan risalamande blive til en glimrede risalamande cheesecake dagen efter.
  • Kødfrie dage. Jeg er jo selv så tæt på at være vegetar som man kan komme, og jeg spiser fx ikke flæskesteg eller and. Derfor har jeg altid nogenlunde kødfrit herhjemme, hvilket jo er godt for både mijøet og min pengepung. Plus det gode ved ikke at spise for meget kød er, at ens rester kan holde længere, når det er grønsager, kål, brød etc.

Så egentlig synes jeg alle mine bæredygtige tiltag i julen er ret fornuftige – også set med et økonomisk point of view. Min pointe er, at man altså sagtens kan være bæredygtig i julen uden at det skal blive dyrere for en. Snarere tværtimod. Der hvor jeg nok kunne blive bedre er alt det satans gavepapir og julepynt, som jeg knuselsker.

Tænker I over, hvor bæredygtige I er i julen? Kunne være meget sjovt at høre jeres tanker 🙂

Psst: Hvis du vil se mere til magasinet fra Sustain Daily, så kan du tjekke det ud her. Det er ikke en reklame eller noget – jeg synes bare de er nogle cool kvinder med et sejt budskab, så vil gerne lige give det videre.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.