Sådan gik det med økonomien i januar

Så er den første måned af året ved at være gået. Januar har i år virkelig føltes omkring otte uger lang eller noget, og for mit vedkommende startede det også ud med absurd mange regninger OG et punkteret dæk, der skulle skiftes. Med andre ord: Jeg er så klar til februar!

Men jeg vil lige sætte punktum på, hvordan det er gået med mine nytårsfortsætter so far. Jeg havde jo planer om:

  • Handle i Rema1000 i stedet for Kvickly, som ligger lige rundet om hjørnet.
  • Købe mindre snacks og take-away
  • Komme i gang med madplaner igen

Så hvordan er det gået? 

Jeg har næsten kun handlet i Rema1000 i hele januar. Yeah me! De få gange jeg er havnet i Kvickly har været pga. massiv graviditetskvalme, hvor jeg ikke kunne komme af sted til Rema, så er ret stolt over det og vil helt sikkert fortsætte med det!

Der er blevet købt langt mindre snacks og take-away i januar end vi plejer, fordi jeg har fået lavet mad i hverdagene. Jeg synes dog stadig weekenden er svær, så det er den, som skal kigges på i næste måned.

Madplanerne har ligget stille. Jeg har hver søndag tænkt, at vi skulle i gang igen, men havde ikke planlagt at blive ramt af kvalmen igen, når jeg er så langt henne i graviditeten, så jeg har mange af dagene været nødt til at se, hvad jeg kunne overskue at lave af aftensmad på dagen uden at kaste op. Men jeg har en ide om, at hvis kvalmen fortsætter, så evt. bestille dagligvarer online (så jeg ikke skal kaste op i supermarkedet) og så måske gå efter nogle safe lugtefri-retter aka. pasta og sådan.

Jeg er glad for at være kommet i gang, og jeg synes helt klart januar er gået SÅ godt, for der er stadig (lidt) penge på kontoen – især fordi der også har været lidt mindre uforudsete udgifter.

I februar vil mit fokus være: 

  • Fortsætte med at handle ind i Rema1000
  • Få lavet de madplaner, altså!
  • Finde billigere løsninger end slik og take-away til hyggen i weekenden – nogen bud?
  • Skrive alt ned, hver gang jeg bruger penge, ligesom jeg gjorde sidste år.

2 thoughts on “Sådan gik det med økonomien i januar

  1. Godt gået.
    Du har lidt udfordringer med slikken ?
    Jeg har 2 børn, så vi har slikregler som både er godt for sundheden og pengepungen.
    1. Kun slik/chips fredag og lørdag.
    2. Hvert barn må kun vælge 1 pose chips. Det passer nemlig med, at der ofte er tilbud på Kims med tag 2 poser for xx kr.
    3. Hvis de ønsker slik, er det kun 1 alm. Pose til hver.
    Nu er jeg så heldig, at mine unger spiser sjældent slik, så posen rækker i lang tid.
    Chips reglen acceptere de fordi de selv kan se tilbuddet i butikken.
    På den måde holder vi det nede.
    Samtidig holder jeg øje med kampagner, så køber jeg lige en bunke.
    Ungerne rør aldrig slikskuffen uden at spørge først. Så kan man bedre styre beholdningen.
    Håber det kunne give lidt ideer.
    Stella

    1. Tak for dine gode råd! Herhjemme er det nok ikke barnet, der er problemet, men de to “store” børn i huset aka. mig og manden 😀 Haha…Vi kører også kun med slik fredag/lørdag, men vi har aldrig købt ind til flere weekender på een gang, for så overlever det ikke ugen ud. Så i mange år har vi købt det vi skulle bruge på den pågældende aften, så vi ikke falder i dagen efter. Må indrømme, at min største udfordring ligger i, at vi som regel kun køber bland-selv slik og ikke poser i supermarkedet, selvom jeg selvfølgelig godt kan se at det er billigt på tilbud. Hmm…Selvfølgelig et luksus-problem, men synes det er svært at købe en pose vingummi fx., når jeg kan få både lakrids, chokolade og vingummi hos slik-manden. Men du har givet mig nogle gode ideer at gå videre på – vil tænke lidt mere over det 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.