Barndommen

Jeg er egentlig vokset op med en pengehistorie, der stritter i to retninger. For selvom jeg boede i Urbanplanen (et alment boligbyggeri) så var begge mine forældre universitetsuddannet. Min far var økonom og derfor havde han naturligvis meget forstand på det med penge. Da jeg fik lommepenge som barn, lærte han mig at skrive dem ind i et excel-ark, hvor jeg så kunne have et overblik over, hvad jeg brugte dem på. 10 kr på slik, 50 kr på legetøj etc. Når jeg havde tjent lidt penge på pligter derhjemme eller havde fået en pengegave, så kørte jeg op i banken og satte pengene ind på min bankbog. Så fik man sådan et nydeligt stempel, der viste den nuværende saldo. Og så kunne jeg køre hjem igen.

Hvis det skulle gå virkelig vildt for sig, så kørte jeg i Amager Centret og købte en bog i Bog og Ide. Altså hvis de ikke havde den på biblioteket. Der kom jeg nemlig også rigtig meget. Generelt var jeg rigtig god til at passe på mine penge som barn. Jeg tænkte længe over, hvad jeg skulle bruge dem på, hvor mange af mine venner handlede mere impulsivt og købte slik for deres lommepenge.

Jeg husker endda en lejrtur til Bornholm, hvor jeg havde fået 100 kroner med til turen. Dem kunne jeg bruge på, hvad jeg ville. De andre købte is og slik. Jeg gemte pengene og på sidstedagen købte jeg en figur af Hammershus, som jeg gav min far da jeg kom hjem.

Mens min far var økonomen, så stod min mor for at handle ind. Jeg havde aldrig indtryk af, at vi manglede penge men jeg vidste heller ikke rigtig, hvad alting kostede. Vi snakkede i hvert fald ikke rigtig om penge derhjemme. Mange af mine kammeraters forældre talte ofte om, hvor dyrt alting var og de aldrig havde penge. Penge var lidt et negativt ord for mange. Noget der aldrig var nok af. Det blev jeg forskånet for derhjemme.

Min mor var altid lidt af en tilbudsjæger. Købte brugt på nettet før det overhovedet blev populært. Jeg husker engang, hvor hun ville have nyt køkken. Min far sagde det var alt for dyrt, men så fandt hun da bare et brugt på Den Blå Avis for 3.000 kroner og kørte til Østerbro for at hente det.

Derhjemme var det altså sjældent, at der blev talt negativt om penge. I hvert fald ikke i mit påhør. Jeg tullede egentlig bare rundt og fik lov til at tjene mine egne lommepenge, som jeg brugte fornuftigt. Eller slet ikke brugte. Så egentlig kunne man jo sige, at stien var lagt for en skudsikker sund fornuftig økonomi. Men sådan skulle det ikke være….