I lære som voksen

Efter min far døde var de næste par år meget uklare. Jeg husker, at der var utrolig meget kaos og sorg. Han faldt om en aften hjemme på køkkengulvet og døde af hjertestop. Bare sådan. Jeg havde altid forberedt mig på at min lillebror skulle dø. Endda sagt farvel flere gange. Så det her kom som en kæmpe mavepuster. Jeg husker, at der gik nogle arvepenge ind på min konto lige efter han døde. Jeg husker ikke, hvad jeg brugte dem på. Jeg tror bare, at jeg overlevede.

Jeg tog orlov fra studiet. Var egentlig ligeglad med, hvad jeg brugte mine penge på. Jeg behøvede i hvert fald ikke at gemme dem, for hvem vidste  om vi havde i morgen? Fremtiden blev lige meget. Det var nu og her, der gjaldt. Det var egentlig ikke fordi, at jeg brugte flere penge end jeg havde. Jeg brugte dem bare dumt. Og i dag takker jeg mig selv for, at det ikke gik værre. Jeg kunne jo have optaget kviklån for mange tusinde kroner. Jeg brugte også utrolig mange penge på psykologtimer. Det får man sjovt nok ikke bare sådan udleveret af kommunen.


Efter jeg startede på studiet igen tog jeg SU-lån, så jeg havde penge til at køre til København hele tiden. Jeg skulle bare hjem, når jeg kunne. Nå ja, og så også til psykolog. 600 kr for en time. Bum. Jeg dulmede nok også noget af sorgen i shopping og hygge i weekenden. Whatever gets you through….

Et vendepunkt blev dog, da Jacob friede til mig i 2013. Der blev ligesom et mål ude i fremtiden. En drøm, som jeg kunne spare op til. Jacob havde allerede arvet nogle penge, som blev øremærket til brylluppet, men samtidig sparede jeg også op hver måned af min praktikløn som jeg fik på det tidspunkt. Jeg kunne sagtens sætte penge til side hver måned uden at bruge dem. Nok fordi jeg havde en drøm, der skulle realiseres. Det havde jeg ikke haft før.

Det var den mest fantastiske dag. Jeg ville gøre det igen og bruge alle de penge uden at blinke. Det var fedt at spare op til en drøm. Det minder mig om, at jeg snart må sætte mig sådan en drøm igen. Det giver altså virkelig motivation.

Kort efter brylluppet blev jeg gravid med Malou. Jacob var lige startet på studie, og jeg var i praktik. På en eller anden måde fik vi det til at fungere. Jeg gik igen i spare-mode og var ret fornuftig med at købe brugt eller på tilbud. Jeg lavede endda mad inden fødslen som jeg frøs ned. Intet kunne gå galt.

Bortset fra, at det gjorde det. Da Malou var 5 måneder fik jeg en fødselsdepression. Jeg havde egentlig nok haft den længere, men jeg mærkede den der. På fuld smadder. Der var bare intet overskud til at handle på tilbud, lave mad eller træffe fornuftige beslutninger. Jacob havde eksamen i den periode og Malou sov ikke, så det handlede om overlevelse. Og så tjekker man altså ikke netbank så ofte. Jeg faldt med det samme tilbage i de gamle vaner. Uden at tænke på i morgen….