Vild ungdom

Mens jeg var fornuftig med mine penge som barn, så greb jeg det helt anderledes an som teenager. Min barndom var præget af mange timer på biblioteket, ekstra skoleopgaver og jeg var nok tenderende til nørdet i den periode.

Det ændrede sig dog. Alle har en fase, når de kommer til puberteten. Min var nok lidt ekstra hård. Det er ikke noget jeg fortæller sådan om her på bloggen, men jeg har en handicappet lillebror, og han har været indlagt i meget lange perioder af min barndom. Det har fyldt utrolig meget og på et tidspunkt så flyder det bæger over. Jeg blev mere vred, havde mere brug for at komme ud af huset.

Jeg brugte penge på at gå i byen, hænge ud med vennerne og også lækkert tøj. Jeg var dog alligevel rimelig prisbevidst og købte det meste second hand. Og det jeg ikke brugte længere solgte jeg. På den måde kunne jeg faktisk holde mit tøjbudget ret meget nede. Men alligevel var jeg frustreret over, at jeg nogle gange ikke havde det nyeste eller fedeste på. Det hører jo nok med til den fase i ens liv. Man vil altid have det de andre har. I dag er jeg dog godt klar over, at man ikke scorer en fyr, fordi man har en bestemt bluse på. Det er udstrålingen i blusen, der gør det. Men det vidste 15-årige mig jo ikke.

Jeg havde også et job ved siden af gymnasiet på det tidspunkt. Jeg har faktisk arbejdet siden jeg var 13 år gammel. Egentlig både fordi jeg godt kunne lide at være af sted, men selvfølgelig også fordi jeg gerne ville tjene nogle penge til mig selv. I en periode gik jeg faktisk både til cheerleading to-tre gange om ugen og arbejdede to gange om ugen. Samtidig med at jeg gik i gymnasiet. Det var virkelig hårdt.

Det var også i denne periode jeg mødte Jacob. Han arbejdede også i supermarkedet ligesom mig, og vi var faktisk helt kliche-agtigt sammen til julefrokosten på arbejdet.

Jeg var 17 år og han var 20 år og havde lige fået sin egen lejlighed. Det var virkelig cool. Da vi havde datet et par måneder fik min far pludselig en blodprop i hjernen. Det var en ret skræmmende tid, fordi jeg var vant til, at det var min lillebror som fejlede noget. Jeg havde aldrig troet, der skulle ske min far noget.

Da min far kommet til hægterne igen, var jeg simpelthen et kaos. Min lillebror var syg, min far var syg, og jeg ville bare virkelig gerne igennem gymnasiet. Jeg besluttede derfor, at jeg havde brug for luft. På min 18-års fødselsdag flyttede jeg derfor hjem til Jacob. Vi havde været sammen 10 måneder, og det var slet ikke ideelt, men jeg havde ikke nogle andre steder at tage hen. Vi besluttede derfor, at det var midlertidigt indtil jeg blev færdig med 3.g. Nu har jeg så været her i 11 år.

På det tidspunkt kunne jeg få udeboende SU under særlige omstændigheder på grund af min familiære situation. Dengang var det omkring 3.000 kroner udbetalt. Overhovedet ikke nok til at jeg kunne betale halvdelen af regningerne, så Jacob betalte alle faste udgifter med lønnen fra sit fuldtidsarbejde, og så brugte jeg pengene til husholdningsbudgettet. Det faldt mig sjovt nok slet ikke ind at låne penge i den periode, selvom det var virkelig stramt. Man kunne heller ikke dengang få kviklån, når man kun var 18 år. Det er jeg jo virkelig glad for i dag.

Jeg havde dog en mindre boligopsparing på min konto. Sådan en, hvor man skal fremvise kvitteringer på køb af møbler etc for at kunne få pengene udbetalt. Det var meget rart at have nogle penge, som vi kunne bruge på at indrette lejligheden. Jacob havde jo prioriteret anlæg, da han flyttede hjemmefra. Jeg ville også gerne have et spisebord.

Jeg fik min studenterhue på, men det var også lige før det ikke var sket. Jeg havde haft en del fravær i 3.g (nok omkring 70 procent) og derfor var jeg endt med at gå op som selvstuderende.

Det var hårdt i den periode ikke at have vildt mange penge. Jeg skulle jo lige pludselig være fornuftig med pengene, for der skulle jo være mad til hele måneden. Jeg savnede at shoppe med veninder og tage mere i byen. Men det havde jeg ikke penge til, og jeg lukkede mig nok lidt mere inde i mig selv. Især også fordi jeg havde det svært med at være selvstuderende.

Da jeg flyttede hjemmefra troede jeg, at man bare kunne leve af pasta, tomatsuppe og havregryn. Det kan man så ikke. Eller det bliver virkelig kedeligt i længden. Hvor andre måske lærer at svømme i børnebassinet, så sprang jeg ud fra vippen i den dybe ende. Jeg anede ikke noget om økonomi, men det var learn by doing. Og jeg er i dag så glad for, at jeg kun havde et visa electron, hvor man ikke kunne overtrække. Jeg fik faktisk først et rigtig Visa/Dankort, da jeg var 24 år, og det var det bedste jeg gjorde for mig selv.

Efter 3.g vaklede jeg lidt rundt i et ufrivilligt sabbatår, hvor jeg prøvede at søge forskellige jobs indtil jeg ventede på at komme ind på journalistuddannelsen i Aarhus. Det kom jeg så året efter.

Det var virkelig skræmmende for mig at forlade min og Jacobs hule på Amager for at bo og studere 300 km væk. Men det var virkelig min drømmeuddannelse, og så måtte jeg jo tage af sted. Jeg havde faktisk fået troen på, at det hele nok skulle gå efter jeg havde gået på studiet et par måneder.

Det var en dejlig maj måned, og der var kun en måned til, at sommerferien kaldte på Amager. Så døde min far….