Billig bytur

Okay, så det er sidst på måneden, men du vil stadig gerne i byen med vennerne? Så er det jo godt, at jeg lige kommer med nogle tricks til, hvordan du kan gøre det. (lidt) billigere. Jeg bruger i hvert fald disse råd selv.

  1. Bliv hjemme med vennerne. Ja, det lyder kedeligt, men helt ærligt hvis I er flyttet hjemmefra, så nyd at I kan være i en lejlighed og drive naboerne til vanvid. Det gjorde jeg altid med mine venner. Så købte vi en pizza hver til en 50’er og delte sprut og øl. Det kostede mig måske 200 kroner i alt, og så kunne jeg cykle hjem, fordi vi var lige i nærheden.
  2. Opvarmning. Hvis I absolut skal i byen, så varm op hos en af vennerne med aftensmad og øl. Det er langt billigere end at starte aftenen i byen med dyre drinks.
  3. Gem dankortet væk. Hvis du hæver kontanter og lader dankortet blive hjemme, så bruger du færre penge. Men lad please vær med at nasse på de andre.
  4. Vær en tilbudsjæger. Gå efter steder med happy hour og lave barpriser. Eller måske bodega. Der kan man drikke sig stiv billigere.
  5. Forudse dine tømmermænd. Indrømmet; Denne her er jeg ikke god til, men det er klart billigst, hvis du kan forberede dine tømmermænd. Køb frysepizzaer, chips eller slik på tilbud. Alt efter, hvad din poison er. Det er langt billigere end at ringe efter take-away til udbringning og gå i den lokale kiosk/tankstation/whatever.

JUNKFOOD DU KAN LAVE PÅ BUDGET

  • Frysepizza. Ja, den er aldrig lige så god som en frisk, men når man har tømmermændskvalme, så er det same same.
  • Hotdogs. Du kan have pølser i fryseren, og man har (næsten) altid ketchup og sennep i køleskabet. Køb noget brød og bum, så er der hotdogs.
  • Toast. Brød, ost, kød. Færdig.
  • Nachos. Det er virkelig dyrt at købe udefra og de putter ALDRIG nok ost på. Køb nogle chips og ost, så kan du ligge og dø på sofaen, mens osten smelter i ovnen.