Fredagsfinans #58

Så er vi i gang efter julen. Både min mave og konto har hygget sig gevaldigt, så i år vil jeg spare op til januar i stedet for december. Det giver måske lidt lys for enden af tunnelen. Og så har jeg også booket tandlægebesøg i denne måned. Det bliver ikke mere deprimerende. Og dyrt.

Så hvis din konto også er lidt halvslagtet, så kunne du jo håbe på, at du var en af de borgere, som Skat efterlyser. Finans.dk skriver nemlig, at Skat mangler ejere til 2.500 konti, hvor der tilsammen står 19 millioner kroner. En af dem står der oven i købet 400.000 kroner på. Shiiiat man! Okay, jeg indrømmer; det er mig. Havde da totalt glemt, hvor jeg havde lagt 400 af de store lapper.

Gad vide om sådan en konto er det samme for rigmænd, som når vi andre finder en 20’er i min jakkelomme.

Så skete der simpelthen også det, at kvinder åbenbart er blevet snydt i supermarkederne. Detailhandlen og producenter har taget langt mere for et produkt, bare fordi det var en “kvinde”-farve. Det skriver finans.dk. Eftersom min yndlingsfarve faktisk er lyserød, så føler jeg mig personligt forarget over at have betalt overpris for min stil.

Men det er åbenbart slut nu for Storbritanniens største supermarkedskæde Tesco, som vil fjerne kønsbaseret forskel i priserne. Jeg må indrømme, at jeg får sendt mit lady-grej med posten, det er godt nok grønt men det er sikkert stadig dyrere end min mands. Og så er der indbygget lotion på.

2016 var også året, hvor 175.000 danskere skiftede bank. Det var ikke mig. Jeg er stadig for doven til at gøre noget ved det. Men high-five til jer, der rent faktisk kiggede det hele igennem og fandt en bedre deal. Det er sgu boss. 

Og så er en af de lidt sjovere nyheder. For nu kan du rent faktisk få en notifikation på din mobil, hvis Donald Trump tweeter om en virksomhed, hvor du har aktier i. Det skriver Yahoo Finance. Så kan du hurtigt liiiige nå at sælge eller købe – alt efter hvilken side du er på. Det næste bliver vel, at den bliver stemmestyret så du kan råbe “SÆLG FOR HELVEDE!” hvis det sker, mens du ikke har hænderne fri.

Men det hele afhænger selvfølgelig af, at du har så mange penge, at du også har aktier. Og det har jeg heller ikke. Januars-depri fortsætter. Også selvom det er fredag. For jeg er på slankekur. Bah!

10 økonomiske facts om mig

Så var der lige et billede af mig, hvor jeg sidder og lader som om, at jeg er viiildt træt af at lægge budget.

Det er jo ret populært i blogger-verdenen at skrive et indlæg om random facts om sig selv – såsom “jeg har altid været vild med katte” eller “jeg spiser kun torskerogn til frokost”. MEN, jeg har nok for meget weird shit til, at jeg kan lave et indlæg om random facts, så jeg tænkte, at det var sjovere med økonomiske facts. Selvom det også virker pænt kedeligt. Men vi prøver. Continue Reading

Status: så deeeet….

weeklyappfunnyfinans

Jeg ved godt, der først kommer en “rigtig” opdatering på mandag med app’en, men vi kan gå liiiige klare en delkonklusion her i dag. Status er, at det ikke liiiige går så godt. Det bliver i hvert fald en trist weekend med pasta og havregrød eller også må vi lige snuppe et par kroner fra næste uges budget. Jeg kan fornemme, at det bliver en god ond cirkel!

Jeg vil hurtigt lige sige, at det også har været en dyr uge. No shit, Sherlock! Men jeg har været på skole i Aarhus, hvor jeg har skulle betale for bustur frem og tilbage, dyr dyr kaffe på skolen og bolle med ost til 20 kroner. Samtidig med, at familien derhjemme har haft deres eget madbudget. Det kan godt mærkes, at man skal købe alle måltider på skolen, 7/11 eller sandwich-biksen. Av, av! Meeeen jeg regner med at det bliver bedre i næste uge, hvor jeg skal spise alle måltider derhjemme.
Vi får se på mandag, hvor meget kontoen bløder efter weekenden. Ja, jeg regner ikke med at skulle have pasta med ketchup på en lørdag.
Stay tuned….

Fik du ikke begyndelsen af eksperimentet med, så kan det læses lige her